27.08.10 – porno på plejehjemmet, doping søforklaring, Scott Sigler

Ny (lav) standard for doping sø-forklaringer

“Jeg havde en unik situation i min krop, som gjorde, at dette opstod, og vi har videnskaben til at støtte det. Det har taget måneder at finde frem til en forklaring, og det rækker udover, hvad vi nogensinde troede, og det er mere kompliceret end den almindelige læges forklaring…”

Den dopede tosse skulle hellere have taget det som en mand (hans straf for doping m. et testosteronfremmende medikament er 4 (fire) spilledages karantæne); men næh nej – i stedet opfinder vi en ikke-verificerbar ‘videnskabelig’ forklaring og prøver at få reduceret eller fjernet straffen.

Jeg synes selv at dopingjagten og dobbeltmoralen er gået for vidt; men et fjols som ham her, har ærligt og redeligt fortjent latterliggørelse og udelukkelse i de (i Europa) sædvanlige 2 år (ikke fire spilledage, vorherrebevar’s).

http://spn.dk/andensport/amfodbold/article2146343.ece

(Så du historien ‘da der var doping til’? Ellers se et par eksempler på forgangne tiders op- og nedture m. doping i brevet fra 30.07.10).


“The holy piss-pot of godawful customer relations…”

Underholdende klagebrev til British Telecom.

http://techrepublic.com.com/5208-6230-0.html?forumID=8&threadID=172325&start=0


Mere porno på plejehjemmene

Læs artiklen – den falder i 2 dele. I første del beskriver ‘behandlersiden’ behovet for at plejehjemmene får en ‘sexualpolitik’ og at personalet selv tager initiativ til f.eks. at anbefale den frustrerede ældre at se en pornofilm og whatnot.

I den 2. del forklarer borgmesteren i Kalundborg Kommune, at han nødig vil se personalet blive udfarende ift. de ældre (på det sexuelle område) og på den måde let komme til at støde dem. (Og han nævner at middellevetiden på et plejehjem er 7mdr, så problemet må være til at overskue).

Jeg har prøvet at forestille mig situationen; men det kniber altså…

“Nå, Jesper – hvordan har vi det så i dag? Vi ser lidt trist ud? Måske du skulle tage og gå ind på værelset og se en pornofilm – så får du det meeeget bedre!” Jeg forestiller mig, at i det omfang jeg stadig kan løfte armene og svinge rollatoren, så kommer plejehjemsassistenten altså til at indtage sin føde gennem et sugerør i mange måneder frem, hvis det var mig der fik den opfordring…

Jeg hælder mest til borgmesterens holdning – det er altså en privatsag. Hvis jeg vil tale om det, så fint; men du skal grftedme holde bøtte med hvordan du mener du opfatter mit humør og hvilke sexaktiviteter du mener jeg bør overveje for at få det bedre – ellers bliver det knokkelsandwich liger her og nu…

http://fpn.dk/liv/article2141813.ece


Brødet bliver dyrere (igen)

Prisen på korn steg -> så steg prisen på mel og dermed prisen på brødet.
Så faldt prisen på korn -> men prisen på brød gjorde ikke

Og nu stiger prisen på korn igen -> og prisen på brød stiger (igen-igen)

WTF?

http://fpn.dk/mad/article2141786.ece


Shoot the messenger

Journalisten Michael Hastings fulgte gennem længere tid de amerikanske soldater i Afghanistan. Da han kom hjem skrev han en artikel i bladet Rolling Stone, som kostede lederen af de amerikanske styrker i Afghanistan, general Stanley McChrystal, jobbet.

…og nu har journalisten så mistet muligheden for at følge militæret.

Jeg kan godt forstå militæret er træt af historien om McChrystal; men såvidt jeg husker var der ikke nogen anonyme udtalelser eller skjulte kameraer – journalistens historie om McChrystal blev til under åbne og oplyste former. Så er det altså ‘snyd’ at straffe journalisten for at have udført præcis sin opgave…

http://politiken.dk/udland/article1029665.ece


Er det en borgerlig/liberal regering?

Iflg. artiklen beregnes den nye ‘fedtskat’ ud fra den samlede fedtprocent i det dyr som kødet kommer fra. Altså – når du henter en svinefilet op af køledisken (1% fedt), kommer du til at betale samme fedtskat som hvis du havde taget et stykke til stegt flæsk (30% fedt)

Ikke alene prøver regeringen at løse et generelt problem (den galloperende fedme) med (endnu) en ny skat – de bruger oven i købet et så fuldstændigt håbløst åndsvagt beregningsprincip, at den almindelige borger (well, mig anyhows) næsten ikke kan andet end føle sig talt ned til, udbyttet og ringeagtet.

Jeg stemmer til højre for midten; men de gør det godt nok ikke let…

http://politiken.dk/tjek/sundhedogmotion/sundmad/article967635.ece


Scott Sigler

En af podcast-universets allerstørste!

Scott var en af de første (om ikke den første) forfattere der udgav sine bøger som podcasts, gratis, på internettet forud for salg af den trykte udgave.

Fællesnævnerne er hardcore sci-fi, vold, humor og spænding – alt sammen præsenteret af en megaloman tosse med ambitioner om det ultimative verdensherredømme (hans alter ego er ‘Dark Overlord’).

Scott Sigler

Scott Sigler har en stor og trofast fanskare, som han holder forbindelsen til via sin hjemmeside, email, Facebook og Twitter. Fans, der ‘stod på’ før han rigtigt blev et ‘navn’, har, på hans hjemmeside, tilføjelsen ‘OJ’ efter sit brugernavn. ‘OJ’ står for Original Junkie – altså en fan der blev hooked på hans smack før han blev mainstream.

Har man på en eller anden måde gjort sig ekstra bemærket – på hans site eller anden vis – kan man opnå den enorme ære at blive ombragt i en af hans historier. I så fald får man tilføjet ‘HM’ (Honourable Mention) til sit brugernavn.

Min bruger på http://www.scottsigler.com har både ‘OJ’ og ‘HM’ tilføjet (jeg bliver nakket i hans næste udgivelse, The Starter).

Har du lyst til gode historier når du cykler/løber/træner, så er Scott Sigler måske svaret!

Som en lille appetizer kan du herunder høre et enkelt afsnit fra ‘Title Fight’, en af hans korte produktioner (10 episoder), der udmærket demonstrerer form og tempo i hans historier. Historierne er til drengerøve og fjollehoveder; men hvis du overhovedet kan relatere bare en lille smule til de kategorier, burde det være noget for dig!

Episode 8 af Title Fight (mp3)

 


I don’t need subtitles!!!


Gordon Ramsay


Little Britain

Undskyld – undskyld – undskyld…

Om Jesper Schultz

Bloggen: En (stort set) daglig kommentar med emner indenfor politik, overtro, naturvidenskab, almen viden, humør, film, personlige betragtninger og lommefilosofi.. Jeg er forholdsvis udadvendt, beleven og interesseret i alt muligt - hardcore ateist, fitness-begejstret, i acceptabel form og (weekend)far til 2. Bor nord for Aalborg og har faktisk et ok liv :-) Interesser: Alt muligt, fridykning, fitness, astronomi, italienske sko, bøger, almen viden, politik, ungerne, Konen, film, pc-gaming (fps), science fiction (hard core tech, ikke fantasy), MotoGP, Church of the Flying Spaghetti Monster.
Dette indlæg blev udgivet i Morgenkommentar og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s