28.06.11 – Pind har ret, mit slik!, ingen motorvej i paradis, Don Ø slipper billigt


Pind har jo sådan set ret

Da forsker Marlene Wind blandede sine personlige EU-holdninger ind i udtalelser hun fremsatte som forsker, fik hun først prygl af blandt andre Søren Pind for at være en ‘politisk forsker’, og at hun enten skulle tie stille, kun udtale sig som forsker, eller også stille op for de radikale.

Dèt fik Søren Pind ikke ros for – der blev råbt og skreget om berufsverbot, ytringsfrihed og censur.

Den anden dag fortalte forsker Bent Jensen, at socialdemokratiets fodnotepolitik i 80’erne blev kraftigt inspireret af våde frokoster med den russiske efterretningstjeneste, og med det samme var kritikerne ude med fordømmelse af resultatet. Det var uhellig politiseren og et stykke DF-bestillingsarbejde.

Hvorfor er det OK at Marlene Wind blander ‘den indre svinehund’ ind i sine forskerudtalelser om EU-politikken, på samme tid som det er forkert, at Bent Jensen helt fair forsker sig frem til, at de røde blev inspireret af de meget røde under den kolde krig?

Den ene side må gerne øse skældsord ud over ‘DF-segmentet'; men den anden side skal ikke prøve at beklikke venstrefløjens hæderlighed (som om der var nogen)?

Cafe Latte-segmentet ser stadig sig selv som absolut ufejlbarlig, og i hvert fald højt hævet over nogen som helst kritik eller dybdeborende motivforskning.

Cafe Latte-segmentet udfører i denne sag en pinagtig langtrukken moralsk ørkenvandring mod Nirvana – dèr hvor DF og andre undermennesker uden høje lixtal eller den rette inkluderende og tolerante holdning, ikke har noget at skulle have sagt…

http://jp.dk/indland/indland_politik/article2473811.ece


Voksne gemmer slik for deres børn‏

Dele?

17 kg slik pr. næse pr. år. Og i hjem med ‘høj hustandsindkomst’ gemmer de voksne slikket for børnene.

Jeg gemmer ikke slik – Skittles og Engelsk Vingummi (Basset’s selvfølgelig) kan sagtens ligge fremme. Ungerne ved, at de balancerer på kanten til den totale udryddelse, hvis de rører *mit slik*!

http://fpn.dk/mad/kost_ernaering/article2471866.ece


Motorvejen er droppet

Sidste år i oktober skrev jeg om Tanzanias planer om at asfaltere sig igennem Serengeti-sletten, og anbefalede dengang, at de lod et af de mest imponerende naturreservater i verden i fred.

En motorvej gennem det her - nej vel?

Well – det ser ud som om de har lyttet :-)

http://politiken.dk/turengaartil/ECE1317073/tanzania-skrinlaegger-omstridt-vej-gennem-serengeti/


Billigt sluppet

Don Ø er blevet taget for spirituskørsel. Hans kørsel var så usikker, at andre bilister på motorvejen ringede ham ind til politiet.

OPDATERING: Don Ø blæste 0.5 i alkometeret; men en stor time senere viste blodprøven 0.2, så han er altså ikke ‘spritbilist’ sådan som jeg skrev i teksten før. Han er stadig, og med fuld ret, sur på sig selv for at have været så åndsvag, overhovedet at risikere en ulykke med sprit i blodet; men altså – ikke spritbilist.

Altså: Don Ø er spritbilist – omtrent noget af det usleste og mest lav-klasse man kan lave.

Men prøv at se den nænsomme behandling han får i medierne. Både B(erlingske) og EB lader ham få taletid til at forklare hvor meget han “hader spirituskørsel” og også, at han ellers aaaldrig drikker andet end cola light.

Manden er spritbilist – en potentiel druk-dræber. Hvor bliver fordømmelsen af. Kan han blive ved at færdes i de vante sociale cirkler, nu han er en dømt spritbilist?

PS. Jeg havde selv en relateret oplevelse i sidste uge. Var til noget socialt, og en kammerat havde fået lidt at drikke hen over aftenen. Da han begyndte, sådan for sjov, at joke med, at man jo altid kunne ‘køre de små veje hjem’ – underforstået: for at undgå politiet, begyndte det at blive lidt træls.

Jeg mente ikke kammi var beruset; men på den anden side *havde* han fået noget at drikke, så jeg spurgte til hvor meget og over hvor længe, og da var det, at den friske bemærkning om ‘de små veje’ faldt. Heldigvis tog fornuften over, og jeg følte ikke jeg gik på kompromis med mig selv ved ikke at forfølge sagen yderligere den aften.

Men pointen? Jeg sad faktisk og overvejede helt nøgternt, om Kammi ville begrænse sit indtag, eller om jeg skulle ringe ham ind til politiet. Jeg ville naturligvis sige til ham, at det var hvad jeg havde gjort; men hvis jeg selv, helt subjektivt, mente han havde fået for meget, ville jeg nok gøre det.

Og her kommer pointen: Man kan ikke lave grin med ‘at tage de små veje hjem’, overfor andre, uden at stille dem i et moralsk dilemma, hvor de skal vælge mellem at slippe en spritbilist løs på vejene, og dermed tage medansvar for eventuelle ulykker og trafikdrab – eller, at reagere og forsøge at forhindre det.

Derfor – gør op med dig selv, hvad du mener om spritkørsel – og vær så klar til at bakke din holdning op med handling!

http://ekstrabladet.dk/flash/dkkendte/article1577633.ece


W&M: Noah's bror

About these ads

Om Jesper Schultz

Bloggen: En lejlighedsvis kommentar med emner indenfor politik, overtro, naturvidenskab, almen viden, humør, film, personlige betragtninger og lommefilosofi.. Jeg er forholdsvis udadvendt, beleven og interesseret i alt muligt - hardcore ateist, fitness-begejstret, i acceptabel form og (weekend)far til 2. Bor nord for Aalborg og har faktisk et ok liv :-) Interesser: Alt muligt, fridykning, fitness, astronomi, italienske sko, bøger, almen viden, politik, ungerne, Konen, film, pc-gaming (fps), science fiction (hard core tech, ikke fantasy), MotoGP, Church of the Flying Spaghetti Monster.
Dette indlæg blev udgivet i Morgenkommentar og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

4 Kommentarer til 28.06.11 – Pind har ret, mit slik!, ingen motorvej i paradis, Don Ø slipper billigt

  1. Burt skriver:

    Du skrev faktisk helt præcis, at du overvejede helt nøgternt om kammi ville begrænse sit indtag, eller om du skulle ringe ham ind til politiet……. Har du overvejet, at en RIGTIG kammerat ville tilbyde og køre sin kammi hjem, hvis han mente han havde indtaget for meget, inden han overhovedet får den tanke, at melde ham til politiet……!!!!!!!!!!!!!

  2. Burt skriver:

    Vedrørende din historie om spirituskørsel, er du så ikke ved, at få bare en anelse storhedsvanvid med den her netsprøjte…!!! Prøv nu og komme ned på jorden igen, kære ven, og nøjes så med rigtige sande og troværdige historier…. Selv Ekstra Bladet er begyndt og se op til dig:

    Don Ø har ikke kørt spritkørsel….!!!! Hans promille blev målt til 0,2 ved blodprøve, og han fik efterfølgende sine nøgler udleveret, og kunne igen køre videre… Så måske derfor han får en nænsom behandling i medierne, nå ja, undtagen hos din fantasi sprøjte…….. Troede at man i Danmark lod domstolene om at dømme folk på grundlag af beviser, istedet for og dømme dem i diverse nyhedsmedier på rygter og falske historier…..????

    Og vedrørende arrangementet og “kammien”, som du følte dig nødsaget til og overvåge….!!!! Vorherre bevares Jesper……..!!!!! Nu var jeg selv tilstede, og han var jo ikke bare i nærheden af og have drukket for meget! I øvrigt ville du vide, hvis altså du tog dig tid til og lære dine “kammier” rigtig og kende, at der i det selskab du var en del af, er et meget seriøst forhold til alkohold i almindelighed, og alkolhol og biler i særdeleshed… Hans bemærkning om “de små veje”, ja det viser jo bare endnu engang, at du ikke altid husker og tage din situationsfornemmelse og humor med, når du bevæger dig ud i den store fordrukne verden…. At hans bemærkning har stillet dig i et “moralsk dilemma”, jamen jøsses……..

    Kære redaktør: det er en ommer…..!!!!

    • Jesper Schultz skriver:

      Roolig nu – der er i hvert fald èn der fik morgenpulsen op :-)

      OK, Don Ø slap med skrækken, heldigt for ham – og måske heldigt, at der gik lidt tid fra alkometerprøven til blodprøven?

      Mht. de private erfaringer – nu skrev jeg jo faktisk præcis, at jeg ikke mente der var et problem, og min pointe er stadig nagelfast – det er dit eget private moralske ansvar at gøre op med dig selv, hvordan du vill forholde dig til situationen *hvis* èn du kender, skal til at køre beruset hjem.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s