28.11.11 – ‘Motivation’ i Rusland, Kirkeskat – hvor meget?, Julefrokost og Blæsevejr


Motivation?

Ruslands præsident vil finde og straffe de ansatte i den russiske rumfartsindustri der gennem de seneste år har bidraget til nogle storslåede rum-fiaskoer.

Til interview har han udtalt:

Jeg siger ikke, at vi skal stille folk op ad en mur, som vi gjorde det, da Joseph Vissarionovisj (Stalin red.) var ved magten…

Men jeg mener, at vi skal straffe dem alvorligt

I et land der har en stærk tradition for regeltyranni og boss-vælde, skal det nok hjælpe, at alle nu på forhånd er advaret om, at der bliver drastiske konsekvenser af at begå fejl.Wayne Gretsky sagde en gang noget i retning af:

“Du misser 100% af alle de skud du ikke tager”

Medvedevs udtalelser gøder i hvert fald ikke jorden for lysten til at være med i store og komplekse projekter.

Ikke, at inkompetence ikke skal håndteres; men at tale om straf, “godt nok ikke skydning; men…” vil sandsynligvis ikke hjælpe det russiske rum-program.

PS. Ud af alle 39 opsendelser af forskellige Mars-sonder – hvor mange tror du da er gået tabt?


25 stk.

Det der rum-noget er *svært*!

http://jp.dk/udland/article2619563.ece


Julefrokost vel overstået

Endnu en julefest på pinden vel gennemført.

Som vanligt startede vi med en lille for-fest fra kl. 16 med drinks, chips og Specific.dk. Jeg havde været i kælderen og rykke lidt rundt med vægtene, så jeg var godt tørstig, da jeg trådte til.

Et lille tip: det er ikke ufarligt, at stille væsketrangen med cocktails ad libitum!

Jeg klarede at sidde til bords med min chef, min chefs chef og min chefs chefs chef – helt uden at sige noget åndsvagt, stort set – så alt i alt: – bortset fra Claus, der fik en ubændig trang til at snave min mohawk (ja, nu tænker du måske alt muligt; men sætningen skal forstås fuldstændigt bogstaveligt), skete der vist ikke noget særligt :-)


Kirkeskatten – ved du hvor meget?

Ved du hvor meget du betaler i kirkeskat (hvis du er medlem af klubben, forstås)?

Hvis ikke du er helt sikker, har Ateistisk Selskab lavet en lille beregner hvor du kan se hvor meget det bliver til. Som en lille service foreslår beregneren så hvad du evt. kunne have brugt pengene på i stedet – både lækre ting til dig selv, eller forskellige godkørende projekter via Unicef.Jeg har skrevet om religion og overtro (det er det samme) flere gange før, så har du læst med, vil det ikke komme som nogen overraskelse, at jeg ikke er medlem af Folkekirken, og mener, at stat og kirke bør skilles helt ad.

Jeg er så meget ikke-medlem af Folkekirken, at jeg er ateist og for en god ordens skyld også medlem af Church of the Flying Spaghetti Monster.

Politiken om det nye tiltag

Kirkeskat-beregneren


Blæsevejr

Mens jeg sidder og knaster det her, knager, knirker og gi’r hele huset sig. Knaldhytten ligger på en bakke med frit udsyn mod syd og vest, så stormen, der huserer lige nu, har gode muligheder for at få fat.

Knaldhytten er 'mejeriet' midt i biledet i hvidt/rødt

Under den der kæmpestorm for nogle år siden, røg en del af tagstenene af – det var slet ikke morsomt at sidde inde, mens huset var ved at ryge ned om ørerne på en!

UPDATE (20:50): Dèr røg den første teglsten – et kæmpemæssigt rabalder for en enkelt sten som nu ligger foran vinduerne i køkkenet. Der er ikke andet for, end vente til det bliver lyst og så se om resten af taget blev liggende – pxx!


Vores eget lille oprør mod TV2 og de andre (for) dyre kanaler

Vi har lige haft kanal-afstemning i antenneforeningen igen, og den nye betalingskanal TV2 blev stemt ind i grundpakken. Det betyder imidlertid ikke, at vi nødvendigvis *skal* tage alle TV2’s andre, og dyre, kanaler med – selv om det nok var det TV2 satsede på.

Så fra nytår sparer vi +1.400 kr ved at undvære TV2 Film, -Sport, -Zulu samt 6’eren, TV3 Puls og Canal 9.

Og nej, vi slipper ikke for at betale for den statsejede TV2, da den indgår i ‘mellempakken’ som vi nu skifter til; men en lille protest bliver det da til ved at vælge noget af ‘fedtet’ fra.

In this day and age er det mig en gåde, at kanalvalg ikke forlængst er blevet helt frit, så man selv kan bestemme hvad man vil se (og betale for) i TV. Licens skal der stadig til, fordi kultur, udsyn og horisont skal dækkes ‘ordenligt’ – og det kan en kommerciel kanal ikke (det mener jeg i hvert fald ikke); men resten af kanalerne skal have lov at falde, hvis ikke de kan stå enkeltvis. Der er et eller andet galt med konkurrencen hvis ikke nogen af distributørerne kan eller vil tilbyde valgfrihed for deres brugere.

Hvis du har lyst til at læse et udmærket formuleret hadeskriv om manglen på konkurrence og valgfrihed i TV-sfæren i Danmark, kan du læse denne leder fra JP :-)


W&M: Røver i psykiatrien


Rollergirl – Dear Jessie

Jeeeez, hun er sthrraaaaam :-)

Sjovt – jeg tænker nogen gange på den her slags musik som ‘ung’, eller ‘dengang jeg var ung'; men det passer jo ikke – jeg var også herregammel for 12 år siden :-)

link

About these ads

Om Jesper Schultz

Bloggen: En lejlighedsvis kommentar med emner indenfor politik, overtro, naturvidenskab, almen viden, humør, film, personlige betragtninger og lommefilosofi.. Jeg er forholdsvis udadvendt, beleven og interesseret i alt muligt - hardcore ateist, fitness-begejstret, i acceptabel form og (weekend)far til 2. Bor nord for Aalborg og har faktisk et ok liv :-) Interesser: Alt muligt, fridykning, fitness, astronomi, italienske sko, bøger, almen viden, politik, ungerne, Konen, film, pc-gaming (fps), science fiction (hard core tech, ikke fantasy), MotoGP, Church of the Flying Spaghetti Monster.
Dette indlæg blev udgivet i Morgenkommentar og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s