23.01.12 – Nogen gange er Livet bare uretfærdigt. Nytårsforsætter – gå hjem! Nicki Minaj – en ‘kunstner’???

Nedern negativ i dag – just deal with it…


Nogen gange *er* der bare ikke nogen ansvarlig…

En ulykkelig sag hvor en 3-årig blev kvalt i sin hue under leg i børnehaven har nu resulteret i, at forældrene sagsøger kommunen, for ‘ansvaret skal placeres’.

Godt nok har både politi og statsadvokaturen allerede vurderet, at der ikke kan rejses en straffesag mod kommunen (altså børnehaven); men alligevel har en ussel ambulancejæger valgt at hjælpe familien til at rejse sagen alligevel.

Det er en ulykkelig historie; men der er en afledt pointe som handler om vores allesammens evne til at leve selvstændige liv og acceptere livets tilfældighed – mao. ‘just deal with it’.

Pointen er, at nogen gange *er* der ikke nogen at give skylden. En gang imellem får man en møghånd af skæbnen; men sådan er det bare, man kan ikke gøre det til nogens skyld – det er bare Livet, som ikke altid er perfekt.

Familien bag søgsmålet ville få det lettere ved at acceptere ulykken og tabet, og så komme videre med deres liv. Det tjener ikke noget formål (andet end advokatens bankbog), at prøve at indføre amerikanske tilstande hvor man kan tilskrive ansvar helt ud i den allermest latterlige konsekvens.

http://jp.dk/indland/article2670985.ece


Nytårsforsætter – skrid!

Var nede og træne i FitnessDK i går – der var prop-overfyldt med nytårsforsætter – begyndere der kravler som en græshoppesværm over det hele – og med stor sikkerhed er væk igen engang hen i februar.

OK, det er jo fint at sofakartoflerne har taget sig sammen og vovet sig hen i centeret, og *egentlig* burde jeg bare applaudere indsatsen; men usandfatteligt mange år i ‘miljøet’ (jeg har trænet +30år, yezzir!) bekræfter blot, at næsten alle januar-begynderne falder fra igen – man ku’ jo komme til at svede!

Og når nu alligevel de falder fra – så er de bare drønirriterende, går i vejen, optager maskinerne og bruger det varme vand.

Læg så dertil, at det jeg troede var en overmenneskeligt god form på skiferien, bare var mangel på rædsel og anspændelse og derfor en uge i næsten vegetativ inaktivitet *plus*, at jeg den sidste måned eller halvanden har lagt den tunge vægttræning på hylden (vil gerne dyrke fridykning mere osv.), så det gamle rynkede kadaver efterhånden ligner en lille dreng puttet inden i et for stort, rynket hud-telt *og* at jeg var ved at dø, og smagte blod da kondicyklen sku’ straffes – *SÅ* var det bare det sidste strå også at skulle udholde horder af nybegyndere, sofakartofler med ambitioner og forstads wifys og hubbys der igen var blevet nytårstrætte af kufferten, taskerne, lårene og pindarmene.

Øv…


W&M: Sparemiddag



iiiiiiiiiik

Nicki Minaj er af en eller anden grund blevet relativt populær – jeg kan ikke rigtigt finde ud af hvorfor. Hendes musik er crap og hun ligner selv en crack hoe med en plastic kirurg sugardaddy og et udadreagerende ADHD-eksibitionist-kompleks.

Et af hendes seneste ‘værker’ er ‘sangen’ ‘Stupid Hoe’ – øj, for en gang låååård…

Stupid Hoe – Youtube

Om Jesper Schultz

Bloggen: En (stort set) daglig kommentar med emner indenfor politik, overtro, naturvidenskab, almen viden, humør, film, personlige betragtninger og lommefilosofi.. Jeg er forholdsvis udadvendt, beleven og interesseret i alt muligt - hardcore ateist, fitness-begejstret, i acceptabel form og (weekend)far til 2. Bor nord for Aalborg og har faktisk et ok liv :-) Interesser: Alt muligt, fridykning, fitness, astronomi, italienske sko, bøger, almen viden, politik, ungerne, Konen, film, pc-gaming (fps), science fiction (hard core tech, ikke fantasy), MotoGP, Church of the Flying Spaghetti Monster.
Dette indlæg blev udgivet i Morgenkommentar og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s