Hvad skal der ske når en ikke-troende dør?

Bloggen på Politiken.dk

Jesper Schultz, Svenstrup J den 28. Feb kl. 8:05:

Blandt de, der faktisk forholder sig til emnet for denne tråd, lagde jeg mærke til de der fortæller, at de har oplevet ikke-kirkelige ritualer virke meget stærkere for dem, end de, hvor præsten har holdt talen.

Det lyder rigtigt, at en slægtning eller ven, der kendte afdøde, og derfor vælger at holde en mindetale, kan gøre det mere nærværende end en præst der ikke kendte afdøde (der er jo ingen der taler m. præsten eller går i kirke længere).

Til hver af de (få) begravelser jeg endnu har deltaget i, har jeg hver gang tænkt, at det har føltes forkert at en præst, ud fra 2′denhåndsviden om afdøde, har fortalt dennes ‘historie’. Lidt ligesom hvis en fremmed læste op af nekrologen. På mig har det virket forkert og underligt ‘institutionaliseret’.

Jeg har aldrig for alvor overvejet praktikken når jeg engang selv er væk (jeg er ateist, tilmeldt donorregisteret og ønsker at blive brændt) – jeg har måske lidt kujonagtigt følt at det kunne ‘de andre’, altså familien, tage sig af. Men bloggen her er så god en anledning som nogen til at gøre sig sin holdning klar – hvis man altså ikke tror på deiteterne, så tak for et godt blog-indlæg

Mht. praktikken, er det så ikke sådan, at hvis afdøde har gjort sine sidste ønsker klare – f.eks. at man ikke ønsker en ‘kirkelig begravelse’, eller hvordan man nu formulerer det, så er det blot at fortælle bedemanden dette, og så kan denne rådgive derfra?

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s