Religion er ren overtro

Information 28. august 2009

En rigtigt underholdende diskussion af overtro, gude-tro (det er det samme…), ateisme og ateister.

Det er de samme gamle argumenter fra og til; men underholdende none the less. Måske noget af problemet opstår i, at det næsten pr. definition er rigtigt svært at diskutere rationelt om et irationelt begreb – i hvert fald hvis samme irationelle begreb er en stor del af diskussionspartnerens livsopfattelse?

(Diskussionen ude på bloggen fortsatte ufortrødent efter mit copy’n’paste til arkivet – du er meget velkommen til at følge updates ude i ‘den virkelige verden’).


odd bjertnes Abonnent siger:
Det er noget underligt med dette mene-ri, som ateistisk argumentation ofte ledsages af :
Lad os tage passagen :
‘Men jeg vil forbeholde mig ret til at mene, at religion er ren overtro og irrationel pølsesnak, ikke mindre fjollet end tro på trolde og nisser, tro på at et knust spejl betyder syv års ulykke, eller tro på at Elvis Presley og Michael Jackson lever sammen i et stort rumskib i kredsløb om jorden’.

Jae, man kan jo godt smile lidt sammen med Rasmus Hastrup over ‘kulturkristne’ der lader deres børn døbe måske pinsedag ligefrem, uden at kunne gøre rede for årsagen til dagens hellighed – eller ateister der fiser rundt og køber julegaver. Folk er skramlede gu er de det.

Men det er også skramlet at påstå at den citerede svada bygger på ret megen seriøs faktaindhentning og analyse af ret meget. Ja, det er nemlig kun ‘meninger’… Det brugbare videnskabelige uddrag af nisser, knuste spejle og sorte katte er altså ikke særlig meget i teologisk sammenhæng.
Derfor bliver artiklen typisk ‘bodega-ateisme : ‘Oi mand der sidder slet ikke en mand oppe på skyen…det kan jeg godt selv se….jeg er ikke så dum nemli nej’.
Der er altså mere i det der.
‘Pinagtigt lavt abstraktionsniveau’ – findes sikkert i mange varianter, men artiklen her er et udmærket eksempel.

# 28. august 2009 kl. 05:52

Anbefal kommentar Tip debatværten

Michael Skaarup – Bevar internettet frit Abonnent siger:
Tak til Rasmus Hastrup for en god artikel.

Som ateist, kan jeg ikke lade være med at smile, over de mange “religiøse”, og deres ateistiske gudeforståelse, de selv har sammensat i det religiøse supermarked for overtro, netop er brændstoffet for min ateisme.

For skal man tage religøse mennesker seriøst, bliver deres guder nødtil at give kald på retten til at definere sandheden, for gudens egen religion.
For ikke nok med religiøse, ved at ateister, også er religiøse, og de også ved, at de har ret i, at deres personlige fortolkning af religiøse sandheder, er den korrekte.

Så jeg tænker at når religiøse, føler behov for at sparke til ateister, så er det et tydeligt tegn på inkompetence, manglede evner og forsvinde små bomuldskugler, til at sparke i egen rækker.
For hvorfor kan religiøæse acceptere folk som krarup & tosser, kan repræsentere den samme gud som Per Ramsdal?, Eller det er den samme gud, som findes i Toraen, biblen og koranen, og alligevel, vil rettroende religiøse, på alle sider, dræbe de andre, fordi de ved at de ret.

mao. Religiøse er til grin, når forsøger at angribe ateismen, pga. deres egen utilstrækkelighed

# 28. august 2009 kl. 08:52
Anbefal kommentar Tip debatværten


jesper schultz siger:
‘…det brugbare videnskabelige uddrag af nisser, knuste spejle og sorte katte er altså ikke særlig meget i teologisk sammenhæng…’.

Nisser, spejle og sorte katte har det til fælles m. gude-tro, at der ingen substans er at hæfte ‘brugbar videnskab’ op på. Det er at tage munden meget fuld at bruge ordene ‘brugbar videnskab’ og teologi i samme sætning.

Men det her er jo også bare min ‘mening’ – jeg tænkte lige jeg ville stikke hovedet ud fra bodegaen og spørge hvordan i alverden den ene slags overtro (nisser, buddisme, irislæsning og astrallegemer) adskiller sig fra den anden (sorte katte, knuste spejle, pyramidekræfter, kristendom, islam etc.)? Alt sammen uverficer-bare begreber uden den mindste forbindelse eller indflydelse på den reelle verden.

Men oplys mig endelig – jeg trænger vist til en ordentlig dosis ‘brugbar videnskab’ om gude-tro?

# 28. august 2009 kl. 08:57

Mona Blenstrup siger:
Jeg har heller ikek behov for at finde nogen tro. Jeg kan klare min hverdag selv uden den form for naresut.

Religion skal åbenbart være det nyt hit i debatten i samfundet.

Mærkeligt, når det har været så forholdsvist uproblematisk i mange år.

# 28. august 2009 kl. 09:08
Anbefal kommentar Tip debatværten

Kim Gram siger:
Det er os der er de troende, vi tror nemlig at de andre tror.

Lenin: Al religion er nekrofili

( Undtagen Gospel, der jo er negrofili ).

# 28. august 2009 kl. 09:29
Anbefal kommentar Tip debatværten

Gorm Petersen siger:
Det der gør ateismen til den dummeste af alle religioner, er den blinde tro på et skabervæsen ved navn “Tilfældigheden”.

Dette væsen formodes at være bevidstløst men kreativt. The Big Bang med efterfølgende begivenheder er alle kreationer af dette sovende geni.

I modsætning til dette, har vi naturvidenskaben og den sunde fornuft. Den vil ikke vide af denne skabende “tilfældighed” – tror faktisk ikke på den eksisterer.

Naturlovene vil ikke vide af “tilfældigheden”. Alle de formler der til dato er konstrueret, vil generere samme output ved samme input.

Den dag nogen opfinder en formel, der kan generere forskellige output ved samme input, kan vedkommende optræde med den på markedspladser (på vej til modtagelsen af Nobelprisen)

Videnskabeligt rationale er at afvise alle hypotetiske væsner – uanset om de hedder “Gud eller Tilfældigheden” – og erkende at vi endnu intet ved om hvor vi kommer fra.

Og hermed også, at hvad der befinder sig hinsides de nuværende erkendelsesgrænser kon kan være et spørgsmål om tro.

Ægte fravær af tro ydtrykkes som: “Jeg har ingen mening om det”.

Enhver anden ytring afslører dogmatisk tro !

# 28. august 2009 kl. 09:58
Anbefal kommentar Tip debatværten

Chris Henriksen siger:
Det er bemærkelsesværdigt at så mange ateister optræder så aggresivt. Det er vel ikke dem alle, som har været udsat for en hård barndom med massiv religiøs påvirkning, hvilket ville kunne forklare det.

Det ville skabe mere respekt om deres synspunkter, hvis deres argumenter fremstod mindre emotionelt og med større respekt for andres religiøse holdninger.

# 28. august 2009 kl. 10:01
Anbefal kommentar Tip debatværten


jesper schultz siger:
@Gorm

Sikke noget sludder…

Alene dét, at reducere hele sagen til en overskuelig; men helt og aldeles utilstrækkelig, analogi om deterministiske input-output-relationer er så misforstået, at jeg nærmes ikke ved hvor jeg skal begynde.

Jeg tror jeg vil afstå fra yderligere; men blot bemærke at kaos-teori (uendeligt antal input og dermed ikke-deterministisk output) er fuldt accepteret af naturvidenskaben – og det er vist en udmærket, og videnskabelig, definition på den “Tilfældighed” du ikke tiltror naturvidenskaben nogen tro på

# 28. august 2009 kl. 10:06

jesper schultz siger:
@Chris

I al fredsommelighed – det er ikke en religion ikke at tro…

# 28. august 2009 kl. 10:10

Peter Hansen siger:
Jesper Schultz giver et meget godt eksempel på ateisternes tro: der må med djævlens vold og magt ikke være nogen Gud, selvom netop kaosteori, superstrengsteori, big bang oma. på ingen måde afkræfter eller svækker troen på en begyndende årsag (‘Gud’).
Bortset fra spørgsmålet om Guds eksistens, som vi hverken kan eller skal have bekræftet, så er hele den kulturelle rigdom, civilisationernes afspejler, båret af troen på og håbet om Gud. Ateismen er gold: peg på noget, som ateismen har givet os af stor skønhed!

# 28. august 2009 kl. 10:15
Anbefal kommentar Tip debatværten

Peter Hansen siger:
Jesper Schultz, det kommer da an på, hvordan man bærer sig ad med at ‘ikke-tro’. Hvis man, som nyateisterne, modsætter sig årtusinders fællesmenneskelige erfaring, kultur og samfunds fundament, kræver det da en tyrkertro af den anden verden.

# 28. august 2009 kl. 10:17
Anbefal kommentar Tip debatværten

Ole Falstoft Abonnent siger:
Gorm: Du fremtuer med dit ‘lærte vrøvl’
Du siger :
‘Naturlovene vil ikke vide af “tilfældigheden”.’
Hvor har du dog det fra? Jeg kan anbefale dig at læse den franske biolog Jack Monod bog. ‘Tilfældigheden og nødvendigheden’ så du ved lidt mere om hvad biologien handler om

# 28. august 2009 kl. 10:30
Anbefal kommentar Tip debatværten


jesper schultz siger:
Hej Peter

Jeg synes du tyr til det gammelkendte kneb med at undsige ateisterne dyder.

Hvis ikke ateisme (du mener vist ateister, for ateisme er ikke nogen fælles trossag eller religion der dikterer sine troende bestemte tanke- eller handlingsmønstre. En ateist er ikke nød til at have et stort fællesskab af ens tænkende for at føle sig tryg – en typisk ateist er i stand til at forholde sig til verden uden backing group, sådan helt selvstændigt.) har udrettet noget skønt, må det være fordi du mener ateisterne ikke besidder ‘skønånd’, kunstnerisk sind, evnen til at forbløffes, glædes, kærlighed osv.

Kan hænde jeg overdriver; for det kan du vel næsten ikke mene – sådan at bortdømme ateister de vigtigste menneskelige værdier? Og hvis de nu *er* er i stand til at føle, tænke og se – lige så godt som gude-troende, så har de såmænd også medvirket til at skabe smukke og vidunderlige ting.

Der er virkelig ingen grund til at dæmonisere de, der mangler gude-tro, jeg vil i hvert fald helst ikke fedtes ind i jeres begrebsverden som ‘gold’.

Mht. de forgangne årtusinders fællesmenneskelige erfaring, kultur og samfundsfundament – så har du, og de gude-troende, da fuldstændigt ret.

I hvert fald så langt at gude-tro har haft en vis stabiliserende effekt, og at moderne tiders hang til f.eks. pyramidetro, astrologi og numerologi, jo tydeligt viser at ‘folk flest’ har behov for noget større end dem selv for at kunne se sig selv og sin plads i universet.

Men dét er jo på ingen måde noget forsvar for, eller rationale for, at der findes guder – det viser blot at mennesket er ufuldkomment og gerne vil have en stok, hvorend imaginær, at støtte sig ved…

# 28. august 2009 kl. 10:33Jonas Jakobsen siger:
En frugtbar religionskritik kunne for mig at se f.eks. bestå i, at man så nærmere på den religiøse erfarings beskaffenhed og tog den alvorligt i sin egen ret, samtidig med at man åbent problematiserede den fortolkning, som de fleste religiøse giver af egne erfaringer.

Med hensyn til religiøse oplevelser, eksempelvis oplevelser af vækkelse eller oplysning ved vi jo, at sådanne oplevelser har forekommet i årtusinder inden for alle religiøse traditioner, og at mange af dem udviser de samme træk.

Hvis en person, under bøn eller meditation, oplever en intens gennemstrømning af hvidt lys, gennemlever sin egen død og efterlades i dyb lyksalighed, så vil oplevelsen imidlertid blive fortolket forskelligt: En kristen har muligvis mødt en engel eller en helgen, en buddhist har haft en sambhogakaya, dvs. tilstedeværelsen af en oplyst buddha-krop, og en islamisk sufist har momentant været ét med sin gud, Allah.

Ligesom andre former for ‘indre oplevelser’ kræver religiøs erfaring nemlig en fortolkningsramme. Religiøse erfaringer ligger hverken inden i os eller uden for os i ren form: De opleves aldrig direkte, men er altid formet af vores personlige opvækst, uddannelsesniveau og omgivende samfund med dets sociale institutioner, normer, værdier og gældende sandheder. Disse rammer udgør den religiøse erfarings fortolkningsmæssige komponenter, og de er kulturelt, sprogligt og historisk konstruerede. For de mange millioner af religiøse, der aldrig har fået mulighed for at at reflektere kritisk over disse rammer, er det derfor mere eller mindre tilfældigt, om det lige netop er Buddha, Kristus eller Muhammed, de møder i deres religiøse oplevelse. De oplever dét, som er normalt dér, hvor de tilfældigvis er født.

Forvandling til religion
At religiøse erfaringer skal fortolkes, betyder dog ingenlunde, at de ikke kan være reelle og vigtige. Det er netop et tegn på dybden i den religiøse erfaring, at den må fortolkes. Erfaringen af kærlighed udlægges og fortolkes også ret forskelligt i forskellige kulturer, men derfor påstår vi vel ikke, at kærlighed er det rene humbug? Når vi ser en solnedgang, tilsætter vi også kulturelle fortolkninger, måske romantiske eller rationalistisk-videnskabelige, men det betyder nu engang ikke, at solen ophører med at eksistere, når vi fratrækker fortolkningen!

På samme måde kan forskellige religiøse fortolkninger tænkes at pege på noget almengyldigt sandt, f.eks. på eksistentielle grundvilkår eller dybe moralske forpligtelser, der går på tværs af samfund og epoker. Det ‘virkelige’ og transkulturelle i en religiøs oplevelse kan f.eks. være en intens forståelse af menneskelivets skrøbelighed og forgængelighed, en forståelse, der maner til taknemmlighed og nærvær i det givne øjeblik. Eller det kan være en opløftende følelse af samklang med verden, af altings gensidige forbundethed, en følelse, der maner til næstekærlighed og tilgivelse.

Jeg håber, at den amerikanske filosof, William James, havde ret i, at dette er de ægte religiøse erfaringer, at volden, hadet og selvgodheden kommer sig af religiøsitetens forvandling til ‘religion’, dvs. til organiserede trossystemer med tilhørende livssynskontrol og mistænksomhed over for ‘de andre’. Sådanne systemer er falske og farlige, for de er hovedleverandører af snævre og ekskluderende fortolkninger af vores spirituelle oplevelser.

Når fortolkninger fryser fast, er de blot ideologier, døde skeletter, der ikke længere overskrider vore erfaringshorisonter, men indskrænker dem.

Læs resten af min kronik på:

http://www.information.dk/201722

Jonas Jakobsen

# 28. august 2009 kl. 10:51
Anbefal kommentar Tip debatværten

Janus Agerbo siger:
@ Gorm. Du har flere gange gået til angreb på ateisme, men du har tydeligvis opfundet din egen definition på det. At argumenter ud fra stråmands argumenter duer altså ikke!

”Det der gør ateismen til den dummeste af alle religioner, er den blinde tro på et skabervæsen ved navn “Tilfældigheden”.”

Nej der er ikke et væsen. Det er på samme niveau, som at der ikke tilskrives fortunas indblanding ved udfaldet af et terningslag.

”Dette væsen formodes at være bevidstløst men kreativt. The Big Bang med efterfølgende begivenheder er alle kreationer af dette sovende geni.”
Igen -ikke- et væsen. Det formodes ikke at være kreativt, da kreativitet er en evne ved væsner. Din beskrivels, tillæger begyndelsen en vilje og et mål, hvilket ateister ikke gør!

”I modsætning til dette, har vi naturvidenskaben og den sunde fornuft. Den vil ikke vide af denne skabende “tilfældighed” – tror faktisk ikke på den eksisterer.”
At du kan modstille ateismen og videnskaben er kun muligt, fordi du ovenfor har defineret ateisme fuldstændig forkert. Videnskaben siger intet om tiden før den store ekspansion, da det pt. Ikke er muligt. På samme måde vil en ateistisk tilgang være at sige; ”Det er os ukendt.”

”Naturlovene vil ikke vide af “tilfældigheden”. Alle de formler der til dato er konstrueret, vil generere samme output ved samme input.”
Jaså. Har du hørt om kvantemekanik, der netop gør op med dette princip?

”Videnskabeligt rationale er at afvise alle hypotetiske væsner – uanset om de hedder “Gud eller Tilfældigheden” – og erkende at vi endnu intet ved om hvor vi kommer fra.” Du bør virkelig læse op på din såkaldte videnskab. jf. ovenstående.

”Og hermed også, at hvad der befinder sig hinsides de nuværende erkendelsesgrænser kon kan være et spørgsmål om tro.”
Hvilket er hvad ateisterne mener! Du har intet argument.

”Ægte fravær af tro ydtrykkes som: “Jeg har ingen mening om det”.” Eller ved at sige at alt tro, der har kunne lade sig undersøge, har vist sig at tage fejl, så indtil der kommer affirmation, udstrækkes antagelsen om at tro er forkert, til alle former for tro, indtil de kan påvise at komme med sandheder.

# 28. august 2009 kl. 11:01
Anbefal kommentar Tip debatværten

odd bjertnes Abonnent siger:
Gorm Petersen : Videnskabeligt rationale er at afvise alle hypotetiske væsner.

Jae, måske ateisters problem – og rigtig mange religiøse kredse også – er forestillingen om et beskrivbart væsen som religionernes fælles fikspunkt – en ‘nisse’ om man så må sige 😉

Det er nemlig småt tænkt, er det ikke ?
Fastholder naturligvis nissers relative irrelevans.

I Jesper Schulz’ indlæg ses en sær mix af irrelevante og relevante fænomener i to ‘random’-grupper, og så er det da klart at de to grupper er kvalitativt ens, nemlig værdiløst tilfældige.
Der er faktisk trygt ‘rationelle’ årsager til at læsning i kaffegrums ikke er en verdensreligion.

# 28. august 2009 kl. 11:12
Anbefal kommentar Tip debatværten

Jonas Jakobsen siger:
Rasmus: eftersom du reducerer eksempelvis Kierkegaards, Kants og Hegels religionsfilosofi til “ren overtro og pølsesnak” vil jeg hævde, at du er et godt bevis på at kritikerne af de nye ateister har ret i meget.

Moderne EMPIRISK psykologi har opdaget en masse i buddhismen, som først var “religion”, og nu anvendes i klinisk praksis med gode BEVISELIGE resultater. Det er mærkeligt, siden AL religion er det rene pølsesnak?

Og nej: jeg er ikke religiøs!!!
Og ja: jeg er også dybt skeptisk til de organiserede trossystemer. Men der er ingen grund til at blive unuanceret!

# 28. august 2009 kl. 11:13
Anbefal kommentar Tip debatværten


jesper schultz siger:
Jamen, ‘læsning i kaffegrums’ *er* skam en verdensreligion.

Måske ikke lige præcis læsning i resterne efter mokka’en; men så anden overtro, læsning i stjernerne, håndfladerne, de ofrede gedekid, fuglenes flugt etc.

Usandsynligt mange mennesker jorden over forfalder til en eller anden overtro for at kunne kapere tilværelsen og Altet (som jo næsten er et Intet hvis man skal være lidt filosofisk).

Det eneste disse mennesker mangler, er blot at afkaste sig den lokale gude-tro’s åg og så bekende sig til ‘kaffegrumset’.

Jeg tror nok jeg er enig med Jonas i at selvstændige sprituelle oplevelser (kald dem blot religiøse følelser) er en fantastisk ting som gør meget godt – det er når disse følelser bliver institutionaliseret ind i en religion med låste tolkningsmønstre og altid en nisse eller to, at det bliver problematisk.

Når vi taler religion, med sine indbyggede nisser og ånder, og ikke religiøsitet forstået som indre, private sprituelle oplevelser, så kan jeg vitterligt ikke se forskel på f.eks. nisser og kristendom.

# 28. august 2009 kl. 11:35

Lennart Kampmann siger:
@ Jonas Jakobsen

Du kan godt være ateistisk buddhist. At være ateist er ikke ensbetydende med at du ikke er religiøs. Ateisme betyder blot at du ikke tror på Gud. (atheos = uden gud; fra græsk)

Buddhismens udgangspunkt er markant anderledes end de tre store monoteistiske traditioners samme, idet der er tale om en erfaringsbaseret filosofi, der kort går ud på at komme til at se verden uden filter for sanserne. At forstå hvad der er for øjnene af en. Gud er ikke en del af den ligning, selvom nogle buddhistiske retninger er faldet til patten og har doktriner, der minder meget om fx. kristendom. (spørg bare japanere der tilbeder Buddha Amida om genfødsel i landet mod vest/øst)

Ateister har indset at der ikke er en let vej væk. Vi er ubetydelige, lever kort tid, er uendeligt små, og ganske skrøbelige. Ud fra de forudsætninger må man forsøge at navigere og undgå at bilde sig selv ind at man er universets centrum, eller det højest frembragte udviklingstrin.

Med venlig hilsen
Lennart

# 28. august 2009 kl. 11:41
Anbefal kommentar Tip debatværten

Hans Jørgen Lassen siger:
Petersen skriver:

Det der gør ateismen til den dummeste af alle religioner, er den blinde tro på et skabervæsen ved navn “Tilfældigheden”.

Hvilke ateister tror på et skabervæsen? Det er da stik mod netop ateisme af enhver art. Kan du belægge din påstand med dokumentation?

Nej, det har jeg jo ofte opfordret dig til, og du gør det aldrig, af den gode grund, at du ikke kan. Men du fremturer ufortrødent med dine egne fikse ideer om ateister – helt ubekymret over, at de intet har med virkeligheden at gøre.

Som Janus rigtigt diagnosticerer, så danner du dit eget forskruede begreb om ateisme, som ganske vist intet har med ateisters ateisme at gøre – og så kaster du dig frådende over din egen fantasikonstruktion.

Prøv nu at tage dig sammen! Ateister opererer ikke med et skabervæsen, uanset hvilket navn du, Petersen, måtte tildele det.

Når begrebet tilfældighed bruges, betegner det jo ikke et væsen, men er en kort udtryksmåde for at angive, at der så mange faktorer involveret, at videnskaben ikke er i stand til at give en enstrenget, enkel forklaring. Brug af begrebet tilfældighed er en simpel måde at angive den aktuelle videns begrænsninger. Ikke opfindelsen af en erstatningsgud.

Når man siger, at det er tilfældigt, hvilket udfald et terningekast giver, betyder det jo ikke, at der er en Tilfældighed, der som en skjult Guds hånd, vender terningerne på den ene eller den anden måde.

Det betyder såmænd blot, at terningespillerne ikke er i stand til at forudsige resultatet af deres kast. Fordi de ikke har den tilstrækkelig viden. Ud fra deres viden kan resultatet lige så godt blive det ene som det andet (vi ser her bort fra dem, der har fiksede terninger).

Men jeg vil gerne gentage min opfordring: kan du dokumentere, at ateister, sådan generelt og i almindeligt, tror på et skabervæsen, som de kalder Tilfældigheden (med stort T)?

Altså, at ateister ikke er ateister?

Hold kæft, hvor du vrøvler, mand.

# 28. august 2009 kl. 11:52
Anbefal kommentar Tip debatværten

Hans Jørgen Lassen siger:
Lennart skriver:

Vi er ubetydelige

Synes du? Et mærkværdigt udsagn.

Var Shakespeare ikke en betydelig forfatter? Var van Gogh ikke en betydelig maler? Og så videre.

Er der ikke mennesker, der betyder noget for dig personligt? Og dermed er betydelige?

# 28. august 2009 kl. 11:55
Anbefal kommentar Tip debatværten

Peter Hansen siger:
Jeg konstaterer, Jesper Schultz, at du ikke har givet mig eksempler på skønhed frembragt af ateister. Det er ikke det samme, som at ateister ikke kan dybfølte åndelige oplevelser; men værkerne skal ligesom have substans, et indhold, hvadenten det er arkitektur (hvor chancen vel er størst), billedkunst, litteratur, teater, film og hvad har vi. Sandheden er, at de alle cirkler om religionen, ikke nødvendigvis som tro, men som centrum for vor kultur. Der er ikke rigtig noget at sætte i stedet.

# 28. august 2009 kl. 11:56
Anbefal kommentar Tip debatværten

Peter Hansen siger:
Der er åbenbart stor indbyrdes strid blant de ikke-Gudstroende om, hvorvidt mennesket har værdi eller ej. Den tvivl har Gudstroende heldigvis ikke, der besvares spørgsmålet bekræftende.

# 28. august 2009 kl. 11:58
Anbefal kommentar Tip debatværten

Hans Jørgen Lassen siger:
Chris skriver:

Det er bemærkelsesværdigt at så mange ateister optræder så aggresivt.

Er der så mange?

Hvad er det de gør? Har de tævet dig med et blyrør eller sparket dig med træskostøvler? Eller viftet med en skarp kniv og truet med at skære dine ædlere dele af?

Personligt kender jeg kun milde og fredelige ateister, der i det store og hele er modstandere af vold.

Hvis du har været udsat for så ubehagelige overgreb, som du hævder, synes jeg da, at du skulle melde vedkommende personer til politiet, alle som en.

# 28. august 2009 kl. 12:00
Anbefal kommentar Tip debatværten

lars rosholm tørresø Abonnent siger:
befriende med luft i forhold til lummer religiøsitet – -og BUDDHISME er orginalt IKKE en religion, snarer en livsopfattelse; en fornuftspræget og praktisk tilgang til livet…..

# 28. august 2009 kl. 12:02
Anbefal kommentar Tip debatværten

Kristian Rasmussen siger:
Jeg har meget svært ved at forstå hvordan voksene mennesker i et land som Danmark i dag , kan være religiøse .

Har de kun DR1 eller hvad sker der ?
Naturvidenskaben er i dag ude i en forklaring om alt hvor selv den mest fantasifulde religiøse forklaring ikke er andet end en simpel pixelbog i forhold til .

Jeg er et utal af gange blevet mødt med meget store bokstaver , når jeg havde den frækhed at påstå der ingen guder fandtes .
At man øjeblikkelig bliver afkrævet dokumentation er lige så sikkert som at der er liv andre steder i universet .
Bevis det ikke eksisterende er i sig selv svært nok og med den overvældende bunke af beviser for at de hellige tekster ingen hold har i virkeligheden , men tydeligvis bare noget gamle historie digtet af uvidende mennesker for længe siden .
Så må bevisførelsen efter hånden ligge hos de religiøse .
Grunden til vi selv i oplyste og mordernet samfund stadig finder masser af religiøse mennesker kan kun lade sig gøre fordi mange stadig er bange.
Bange for der ingen mening er med noget og ikke mindst hunderæd for at arkende at alt bare er en kæmpe stor meningsløs tilfældighed .

Religion er en sutteklud for bange mennesker , en forsimpling af alt ting alle kan forstå .

Mvh K Rasmussen
Forhenværende Super nova

# 28. august 2009 kl. 12:10

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s