29.11.10 – EUs ‘komiske Ali’, Roskilde Festival og hegnet, støt Wikipedia, Nord-Koreas ‘forhandlingsteknik’


EU’s ‘Komiske Ali’

  • Januar 2010: ”Europa er kommet godt ud af krisen.”
  • Marts 2010: ”Grækenland kommer ikke til at gå i betalingsstandsning.”
  • November 2010: “Irland har en fremragende historik, hvad angår håndteringen af landets statsfinansielle problemer uden indgriben udefra.”

I forhold til disse forudsigelser af Formanden for Det Europæiske Råd, Herman van Rompuy, står virkeligheden i skærende kontrast:

  • Også Portugal (og måske endda også Spanien/Italien) står nu på nippet til at skulle have kunstigt økonomisk åndedræt for ikke at gå bankerot
  • Grækenland måtte kaste håndklædet i ringen i slutningen af april
  • Irlands var nødt til at have en redningspakke fra EU og IMF

Det svenske erhvervssite E24 har formuleret det usædvanligt elegant:

“…har gået i samme retoriske skole, hvor intet problem inden for unionen og de enkelte lande er for stort til at blive benægtet”. …”

http://epn.dk/okonomi2/global/europa/article2256541.ece


Roskilde Festival forsøger sig med flere indgange

Nu forsøger Roskilde Festival igen at forhindre at hegnet rundt om festivalpladsen bliver trampet ned når horderne stormer pladsen.

Tidligere i år advarede festivalledelsen jo om, at de ville: “evaluere meget kraftigt“, og nu har de så barslet med en plan om at etablere flere indgange til pladsen så presset bliver mindre.

Lad os nu se – som et bittert, halvgammelt borgerdyr vil jeg gerne vædde en krone (1 kr.) på, at vi kommer til at se væltede hegn igen. Det virker hvert år som om det mere er en slags tradition, end egentligt behov der gør at det hele løbes over ende i rendyrket anarki – men som sagt: lad os nu se…

http://ibyen.dk/fokus/roskildefestival/ECE1124222/roskilde-festival-forsoeger-igen-at-afvaerge-aabningskaos/


Wikipedia er non-profit

Støt Wikipedia
Vidste du at Wikipedia er non-profit? Altså – de har ikke nogen indtægtskilder fra bannerreklamer o.lign. De er faktisk afhængige af donationer og velvilje.

Hvis du synes at et frit og brugerstyret informationsmedie på internettet er en god ting – så bør du overveje at støtte dem!

(Jeg spiser selvfølgelig min egen medicin, så jeg har doneret 50USD til den gode sag).

http://wikimediafoundation.org/wiki/Donate/en


Hockeykongen sat ud af spillet

…skulle have været ude og spille hockey torsdag, fast tradition gennem 4-6 år; men efterhånden var en vabel/et sår jeg havde på den ene fod efterhånden blevet så træls (og konen så naggy), at jeg var ved lægen i mandags.

Han kiggede lidt – så kiggede han en gang mere, mens han mumlede noget om at jeg nok skulle have været på besøg noget tidligere (jeg har slæbt rundt på skavanken siden august), og så blev jeg podet for både herpes og bakterier (stafylokokker/streptokokker), fik recept på nogle tosset dyre penicillin-piller og henvist til en hudlæge.

Ham besøgte jeg torsdag formiddag – han kiggede også et par gange, spurgte interesseret til hvorfor jeg havde gået så lang tid – og ville i øvrigt ikke røre såret med en ildtang. Så beordrede han pause fra sport, stak mig noget salve og sagde ‘kom igen om 14 dage’ – æv.

Nå; men – penicillinen og salven har i hvert fald hjulpet – nu begynder klumpen at ligne noget mere menneskeligt igen – den hverken væsker, bløder, falder af i kager af smat eller brænder og svier.

Så mon ikke jeg vil vove at trodse ‘doctor’s orders’ og så bevilge mig selv en løbetur snart 🙂

De klamme billeder herunder viser hvordan krateret kunne udvikle sig fra en fredag aften til søndag morgen uden at jeg havde løbet/hoppet eller på anden måde provokeret…

Fredag aften - ved at hele op, troede jeg...

Søndag morgen - stort hul i foden (igen)


Jeg ved hvor din hus bor…

Der har jo i efterhånden rigtigt mange år (siden 1953) pågået forhandlinger mellem Nord-Korea (med Kina i ryggen) og så omverdenen for at holde Korea-konflikten på et tåleligt niveau.

Nordkorea med Kim Jong Il i spidsen optræder bemærkelsesværdigt og sommetider en smule skørt - også ved forhandlingsbordet. Det har forhenværende chefforhandlere fra USA utallige eksempler på.
Nu har vestlige diplomater løftet lidt af sløret for hvordan disse forhandlinger har forløbet – det er voldsomt underholdende 🙂

F.eks. en nordkoreansk diplomat som truede en amerikansk ditto med at hans hjem ville blive et flammehav hvis ikke…

F.eks. råben og skrigen lige ind i ansigtet på modparten…

F.eks. løsrevne citater uden sammenhæng med forhandlingerne fra ‘Borte med blæsten’…

F.eks. at springe op og forlade forhandlingerne i raseri…

F.eks. at aftale nye møder for så aldrig at møde op…

Osv…

Nord-Korea er et land helt i sin egen klasse 🙂

PS. Hvis den igangværende krise skal afsluttes uden det helt store ragnarok, skal Kina gøre sin indflydelse gældende. Kina står (iflg P1) for op mod 80% af NordKoreas import af fødevarer og våben, så Kina har store muligheder for at give NK et tilbud de ikke kan afslå.

http://jp.dk/udland/asien/article2255625.ece

Hvorfor de råber og skriger på NordKoreansk TV


Fik du alle nuancerne i sidste uges edder, forgift og galde med?

Mandag 22-11-2010

Tirsdag 23-11-2010

Onsdag 24-11-2010

Torsdag 25-11-2010

Fredag 26-11-2010


W&M: Vanter
Reklamer

En kommentar til “29.11.10 – EUs ‘komiske Ali’, Roskilde Festival og hegnet, støt Wikipedia, Nord-Koreas ‘forhandlingsteknik’

  1. jeg vil starte med at sige: jesper du er en mand jeg i bund og grund ser op til, er stolt af og……social bull.
    du er en mand at et ganske stort interllekt, men at du kan være så uendelig skvathoved sn.. torske dum uintilligent nokkefår kva….pande (der går helt olsenbanden i det her) går over al forventning. men tag du endelig sagen i egen hånd/fod og tag dig en lille løbetur – mod bedre vidende – og vi ses igen når du kommer i til odense for at få såret renset op m larver mv 🙂

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s