07.12.10 – Foghs portræt, pegefingeren og prostata(kræft), Tyrkiet – not for us, Eddie Izzard


Fogh – er det ham?

En tidligere bz’er; men nu kunstner (hun fortsætter mao sin karriere indenfor uproduktive, og sikkert med egne ord ‘horisontudvidende’ aktiviteter) har af uransagelige årsager fået lov til at lave AFRs officielle portræt til ophængning på Christiansborg.

Fogh - det officielle portræt
Jeg vil give kritikerne ret. Det er et underligt ‘tegneserie-billede’, og Fogh er malet med en underlig glat og kunstig teint (lidt ligesom Arnold for et par år siden da plastickirurgerne havde haft alt for travlt).

Jeg var i øvrigt ikke klar over at Fogh kom fra Starship Enterprise (han har i hvert fald et usædvanligt spidst højre øre….

Hvis et officielt portræt til ophængning på Christiansborg skal illustrere noget, og oven i købet om en statsminister der sad i 8 (9?) år, så burde det vel være noget statsmandsagtigt – i stedet for noget der ligner noget fra en Jan-bog?

Følgende citat opsummerer det sådan set nydeligt: “En stor bedrift – at gøre grin med ikonet og få penge for det…”.

Det er åbenbart Fogh selv der har valgt kunstneren; men jeg kan ikke tro han selv, inderst inde, synes det er et godt portræt. I så fald har han i hvert fald så enten tabt sin sunde dømmekraft, eller også ønsker han Folketinget og Christiansborg et hjerteligt F.U.

http://kpn.dk/billedkunst/article2266882.ece


Optimisten, pessimisten og ingeniøren

Optimisten: “Uiiii – glasset er halvt fyldt!”

Pessimisten: “Bollocks – glasset er halvt tømt!”

Ingeniøren: “Glasset er for stort…”

(Jo, jeg er ingeniør, og så skal der ikke så meget til… 🙂 )


Pegefinger kan afsløre prostatakræft

Jeg troede først artiklen refererede til den undersøgelse der inkluderer en gummihandske og vaseline; men det er det slet ikke.

Så: hvis du er mand, og din pegefinger er længere end din ringfinger, er risikoen for at få prostatakræft 3 gange lavere, end hvis de to fingre er lige lange.

Hånd fra gut med mindre risiko for prostatakræft
Så tag et kig på labben, læs evt. artiklen, og overvej om du skal tjekkes…

Personligt ser det ikke godt ud – min pegefinger er *kortere* end ringfingeren… (På den anden side blev jeg udsat for en hel masse af den første type undersøgelse for et par år siden ifm. en mistænkt nyresten – så jeg er nok OK; men hold da op, hvor er det uværdigt: ‘ja, hvis så lige du vil bukke dig forover – det føles nok lidt koldt…’).

'Du mærker nok et lille prik...'

http://fpn.dk/liv/krop_valvare/article2264015.ece


Tyrkiet ind i EU: Hvad USA virkelig mener

Wikileaks har blandt de mange stjålne og publicerede dokumenter fra det amerikanske diplomati også en hel del vedrørende Tyrkiet.

I forhold til hvad jeg mener at have hørt fra USA (som officielt advokerer Tyrkiets hurtige optagelse i EU) og fra EU, som er i realitetsforhandlinger med Tyrkiet om en optagelsesproces, selvom store dele af EU-landenes medlemmer er meget skeptiske – så er det noget helt andet amerikanerne siger når de mener at være udenfor referat.

Skal Tyrkiet ind i EU?
Blandt de ting som de amerikanske diplomater har sendt hjem til USA, og som det aldrig har været meningen offentligheden skulle få indblik i, er:

  • Erdogan, premierministeren og stifter af det islamiske parti AKP, er en magtsyg islamist
  • Erdogans ministre er u-uddannede, inkompetente og i flere tilfælde korrupte
  • Erdogan har aldrig haft et realistisk verdenssyn
  • …og dertil adskillige mistanker og tegn på galopperende korruption og magtmisbrug

Hvorfor er dette ikke en vægtig del af den information som er frit tilgængelig i Europa – det er dog os der skal/skal ikke dele seng med Tyrkiet i EU?

Det synes helt usandsynligt, at europæiske politikere ikke skulle være klar over Tyrkiets ‘sande tilstand’; men hvorfor hører vi ikke noget om det?

Nu har vi (læs EU) med den igangværende finanskrise, lært hvad det koster at tage bananstater (læs Grækenland, Irland, Portugal, Spanien og snart også Italien) ind i varmen – det koster penge-penge-penge-penge. Hvis vi så dertil lægger tilføjelsen af et monsterstort, islamistisk ledet og arbejdskraft-masseeksporterende land – så mener jeg vi spænder buen for hårdt.

Og nej – hvis du spørger direkte – så mener jeg ikke vestlig civilisation og religiøst styrede nationer er et godt mix.

ABC news, dec. 1st


Julefrokost, V1

Var til julefrokost på pinden fredag – super arrangement, meget ok føde (vores køkken inkluderer bla. 2 kokke og en konditor). Udmærket diskotek med et mix af 80-90-00’er og helt nye hit-musik – tårnhøjt og med en effektiv bas. Dertil fri bar m. 2 bartendere (som også var rigtigt nydelige at kigge på 🙂 ).

Der var de sædvanlige og forventelige ‘uheld’ med et par kolleger der fik *alt* alt for meget – med de medfølgende overflowsulykker til følge; men alt sammen forventeligt og ikke noget nogen døde af.

Skal afsted igen med ‘hockey-slænget’ på fredag – vi har bestilt bord inde på Hvide Hus ‘der hvor der er flest damer’ – så det skal nok blive underholdende.


W&M: Naboer


Eddie Izzard – Cake or death?

Hørt om Eddie Izzard? Engelsk stand-up’er, transvestit, ultra-marathonløber (43 marathon på 51 dage i 2009) og ri’ti ri’ti sjov – og så er det oven i købet relativt intelligent!

Eddie Izzard

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s