28.03.11 – London Boulevard suuucks, A Serbian Film, hotdog, hjemløse vets i US, piraterne og EB, socialisme og Infernal


London Boulevard suuuucks

Nyere film med både Keira Nightly og Colin Farrell – om en løsladt voldsgangster som forelsker sig i en skuespiller og prøver at løsrive sig af miljøet – er noget hø.

London Boulevard
Den er tydeligt inspireret af tidligere Londonbaserede gangsterfilm, bla. Revolver; men det lykkes slet ikke. Hvis man skulle tro traileren, er det en actionfilm; men det er det ikke… Der er laaaange passager uden særlig handling; men bare mislykkede forsøg på at opbygge en stemning. Keira’s rolle og karakter er helt håbløs – dårligt skuespil og utroværdig karakter.

6.4 på IMDB viser bare, at IMDB er blevet fesen og selvhøjtidelig. Jeg havde overvejet, pga. traileren, at vise flic’en til næste Mad&Film-arrangement; men hold da op, hvor havde jeg fået tæsk…

http://www.imdb.com/title/tt1213648/


Hvornår bliver det for meget?

Den serbiske film ‘A Serbian Film’ indeholder ultravold, voldtægt, drab, tortur, incest og pædofili. Er det kunst eller? Filmen er blevet vist på CphPix-festivalen, kun med adgang for voksne og med klare advarsler om indholdet.

A Serbian Film
Der var debat herhjemme sidste år om hvorvidt Mangategneserier skulle forbydes fordi de fremstillede pædofil pornografi i tegnet form. Politikerne blev enige om at lade sagen ligge fordi censurpolitikken der evt. skulle kontrollere området, ville blive umulig at styre og dermed en stor trussel for ytringsfriheden.

‘A Serbian Film’ er noget af det værste jeg har set (jo, jeg var nød til at se hvad postyret var om); men på samme tid mener jeg vi skal være meget forsigtige med at pille ved ytringsfriheden fordi den meget svært lader sig gradbøje.

Tilbage til overskriften: jeg synes faktisk ‘A Serbian Film’ er meget for meget; men så må jeg lade være med at se den.

http://politiken.dk/kultur/film/ECE1235300/festivalchef-kan-doemmes-for-boerneporno/


Hjemløse veteraner

107.000 amerikanske veteraner er hjemløse. Det amerikanske ‘veteran-ministerium’ har nu igangsat en 5-årsplan for èn gang for alle at få løst problemet.

Som VA-ministeren Gen. E. K. Shinseki retd., siger: ‘Efter alt hvad de har gjort for vores land, hvorfor er så hjemløse?’

Cool; men også en sen fødsel – hvorfor har man overhovedet tilladt problemet at opstå?

http://www.oregon.gov/ODVA/TASKFORCE/reintegration/FiveYearPlan-PPT.pdf?ga=t


Flæskekæppe i skinkeveste

Kært barn har mange navne, faldt lige over de her 🙂

Kært barn...
…og ‘en legionær fra dybet med kiks og dyppelse’


Pirater: Hvorfor (måske) EB bryder tavsheden

Den her er lidt lang – undskyld; men prøv at hænge på og tænk så over om jeg evt. kunne have ret…

“Giv mig jeres yngste datter, så må I gå”

Sådan har over-piraten, der har taget den danske lystsejlerfamile som gidsler, åbenbart sagt.

Der har været debat i medierne om hvorvidt man skal dække gidseltagningen eller ej.

  • (hoved-)Argumentet for tavshed
    jo mindre opmærksomhed om emnet, jo lettere har forhandlerne (hvem de end er) for at komme igennem med en løsning. Jo større opmærksomhed, jo flere krav vil gidseltagerne tage og jo sværere/dyrere bliver det at få gidslerne hjem.
  • (hoved-)Argumentet for åbenhed
    Det er åbenlyst et emne af stor national interesse og pressens opgave er at dække den slags nyheder.

Emnet er interessant fordi EB sidste uge fik lov (af gidseltagerne forstås) til at besøge gidslerne og interviewe både dem og piraterne. Historierne blev bragt med store typer i avisen, og dermed kan man roligt sige, at den hidtidige relativt sammentømrede pressetavshed om emnet var brudt.

Nu har EB så fået på puklen siden – for at forhale en løsning, for at stresse gidslerne, for at udsætte dem for yderligere fare, for at spekulere i en ulykke osv.

Men prøv lige at tænke en gang – kunne der eventuelt tænkes andre motiver, end kun salgstal, hos EB til at gå solo og skrive så tæt og nærgående om denne gidsel-affære? Jeg har en teori som du kunne overveje.

Normalforløbet for disse gidseltagninger er, at når der er gået en rum tid, så bliver der betalt en løsesum og gidslerne bliver sat fri. Det er langt fra altid klart hvem der betaler og hvem der har forhandlet løsesum og betingelser; men resultatet er i de fleste tilfælde betaling&løsladelse.

OK – hvis nu vi alle sammen her i Danmark dukkede nakken og lod som om sagen ikke eksisterede, ville det give gidselforhandlerne (hvem de end er) bedre betingelser for at få gidslerne fri uden skrammer.

MEN – kan man, med sin selvrespekt i behold som nation, forhandle med en pirat der siger: “Giv mig deres 13-årige datter som ejendom, og så skal jeg lade dem gå!” ? Kan man forhandle med en pædofil forbryder som købslår om et barn?

JA – det kan man faktisk godt, *hvis* altså ikke det var almen kendt, at piratens pris var en 13-årig dansk pige.

MEN – hvis nu det *er* blevet alment kendt, at prisen for løsladelse kunne blive en lille pige, så er det lige pludseligt blevet meget svært at forhandle om noget som helst.

Man forhandler ikke med pædofile gidseltagere og mordere – man angriber!

Jeg tror EB har valgt at offentliggøre denne historie for at gennemtvinge en militær indsats med Frømandskorpset (som *er* på plads dernede), i stedet for en langstrakt og pinagtig og nedværdigende ‘forhandling’ mellem en suveræn stat og pædofile forbrydere.

Jeg tror EB forsøger at gøre det umuligt for regeringen, at gennemtvinge en forhandlingsløsning – man forhandler som sagt ikke med pædofile.

Og – helt personligt synes jeg faktisk ikke vi, som nation, har andre valg end at angribe og redde dem der kan reddes – uanset omkostningerne. Vi kan som nation ikke være tjent med at skulle køres rundt i manegen af en pædofil pirat og gidseltager.

Jeg bakker om om EBs offentliggørelse af de slibrige detaljer.

Og gidseltagerne: Kill’em all!


Fik du alle nuancerne i sidste uges edder, forgift og galde med?

Mandag 21.03.2011

Tirsdag 22.03.2011

Onsdag 23.03.2011

Torsdag 24.03.2011

Fredag 25.03.2011


Socialisme

Der er tre ting, man ikke kan være på en gang: Ærlig, intelligent og socialist.

  1. Hvis man er intelligent og socialist er man ikke ærlig
  2. Hvis man intelligent og ærlig, er man ikke socialist
  3. Hvis man er ærlig og socialist er man ikke intelligent

Det må være svært at være socialist nu om stunder, nu da analfabeter kan læse, de fattige har penge og sultens slavehær kæmper mod overvægten.


Infernal – Self Control

Høje hæle og ankelstrømper – det bli’r ikke bedre…

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s