05.05.11 – hjem fra ferie, Osama: et dobbelt-tap, Battle LA, dækskift og monsterkræfter, ‘reality’-tv???, find Holger


I’m back!

Tilbage fra ferien i Thailand – her var herrekoldt i lille DK og muskelmerivaen var nær røget i autoværnet da vi kom op og skøjte på 5cm sne og slud ved tunnelen. Der var jo kommet sommerdæk på forlængst, så der var nul vejgreb – men så blev man da vækket…

Sad i flyveren bag en familie med 2 vanartede unger der vrælede og tudede meget af tiden. Skråt bagved sad en anden familie med en dreng med en eller anden psykisk diagnose. I hvert fald begyndt han at at vrælegræde med en helt usædvanligt marv-gennemskærende konstant, høj tone – læææænge.

Børn på lange flyture kan være en meget blandet fornøjelse…

Apropos sommerdæk – hvad er galt på nedenstående billede?

Find 1 fejl
Den ene af boltene knækkede da jeg lagde kræfterne i 🙂


Battle Los Angeles

Så, på trods af indtrængende advarsler fra velmenende buddies, den her i aftes… (Jo, det er den film Politiken kaldte ‘hysterisk dårlig‘ 🙂 )

OK – fantastisk flotte effekter, meget imponerende wide angle shots af LA under ild og ET’s invasionsstyrke. I det hele taget flot action. Skuespil, karakterbeskrivelser, troværdige reaktioner osv. – helt fraværende.

Filmen kunne have været flot, hvis ikke den tilsyneladende var skrevet af en USMC rekrutteringsofficer i en ordentlig koger.

Øv…


Miniferie

Overkommandoen er udkommanderet til Polen hvor hun skal indvi nye polske kolleger udi hvordan man forvalter en række IT-systemer i det systemområde hun er ekspert på. (Jeg kan ikke helt huske hvilke, jeg hører aldrig efter).

Anyhows – Bosslady er væk onsdag og torsdag og kommer først hjem fredag, så jeg har fri 🙂


Omph, omph, omph

Hørte det her mix på Specific.dk – tag det med hjem og play it LOUD 🙂


Gisp – reality-tv er fup!

Hold da op for en ikke-nyhed. Det viser sig, at meget af ‘reality’-underholdningen ikke engang kan bryste sig af at skildre virkeligheden (‘reality’). F.eks. var 4-stjernersmiddagen, der blev vist fra Dubai optaget i København, og kendis’erne spillede med.

Men – det er vel ikke det store problem, når nu informationsværdien er nul-komma-nul alligevel?

http://ekstrabladet.dk/flash/filmogtv/tv/article1544200.ece


Source Code

Så den her på ferien – hvis du kan æde et par tidsrejse-ting jeg ikke lige kunne få til at passe helt (kan udmærket være fordi jeg bare fatter hat, når man vender om på tidslinjen og det bliver svært at se årsag og effekt) – så er den altså ri’ti ri’ti god!

Den er så god, at jeg glemte at spise mit slik – JO!!!


Find sniperen

Kan du finde snigskytten på videoen herunder?

Spot the sniper
A propos – lagde du mærke til Obama’s formulering: was killed ‘…after…’ og ikke ‘…during…’ ? Det ligner ikke Obama at sjuske med gramatikken og semantikken, så mon ikke godt man kan formode med en vis sandsynlighed, at svinet er blevet beordret ned på knæ, hænderne bag hovedet og så et dobbelttap – head’n’gut?

A propos 2: US facebook-status: “UK, we see you Royal Wedding and raise you by one Dead Bin Laden”

http://www.military.com/video/specialties-and-personnel/snipers/can-you-spot-the-sniper/803843237001/?ESRC=dod.nl


Angry Birds 🙂

Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s