29.06.11 – et one night stand, ‘sommerdum’?, en dyr stump, afgifts-selvforsvar, Mickey&Minnie i uføre


Et herligt one night stand

Havde et meget fornøjet gensyn (for 5-6’te gang, tror jeg) i aftes med Erasure.

Vince Clark og Andy Bell, Erasure

Andy Bell, Erasure

80’er synth-pop hvor hjærte rimer på smærte og energien er høj – det er skønt!

Operaen var fyldt til sidste plads 🙂
Operaen i Kbh var totalt udsolgt, med de fleste publikummer oppe i årene, ligesom os (ældste og yngste bror og undertegnede), dvs. de var teenagere eller lige over i sen-firserne, da Erasure bragede gennem lydmuren.

Vince&Andy spillede 1h35m, og tiden fløj afsted. Totalt god respons fra publikum og nydelig kokketeren fra Andy, som dog ikke gjorde i udstyr såsom fjerboa, læder hotpants eller bar kasse i aftes. Han beholdt tøjet på; men lavede nogen af sine danse trin (he can’t dance worth a s…), til gigantisk applaus fra publikum.

Næstsidste nummer, Respect, rykkede næsten taget af Operaen. Vi havde pladser på 1. balkon helt frem mod scenen, og til tider var lydtrykket fra publikum: sang, piften, trampen og klappen – lige så højt som musikken 🙂

Crummy pic; men det er Andy Bell der foredrager Erasures Evangelium!
I forhold til de tidligere gange vi har hørt Erasure, har Andy for nylig medvirket i en slags ‘Vild med Opera’ på britisk fjernsyn. Så nu hvor han har fået en del operatræning og man så tilsætter dèn evne til Erasure-pop, får man en fuldstændigt fantastisk klar, imposant og imponerende lyd ud af det – konge!

Hvis de gamle gamle drenge kommer hertil igen, er vi med!


Og så undrer…

…politikerne sig over, at jeg gerne kører de 300+ km fra Aalborg til grænsen for at købe sodavand?

Så hellere en tur til grænsen...
Det kan godt være, at det helt nøgterne regnestykke (dèt der inkluderer slid på bilen osv.) viser, at det ikke kan betale sig i kroner og øre, at købe billigt ind i Tyskland; men de glemmer den anden halvdel af regnestykket: Jeg føler ikke jeg bliver butfxxxxx af afgifts- og skattetryks-verdensrekordindehavernationen Danmark.

I den her sag slår jeg følge med sjusker(ikke fusker)-Helle og gør oprør mod afgiftsvanviddet!


‘Sommerdum’?

Børn der ikke bliver stimuleret på øverste etage i sommerferien, dukker lidt dummere op til 1. skoledag, end da de tog afsted på ferie. Hjernen skal holdes i gang og trænes, og specielt skal den ‘hårde’ intelligens (den matematiske) motioneres.

Jeg læste artiklen i Ingeniøren for et par dage siden, og besluttede, at ungerne i hvert fald bare een gang i sommer, skulle have lidt bredspektret input.

Så til frokost i forgårs kom vi rundt om bla.:

  • dyrlægepraktik,
  • kastration af grise og køer,
  • spisning af rå indvolde,
  • eunukker,
  • kastratsangere,
  • haremmer,
  • luftfartskommisionen,
  • flyhavarier,
  • valgperioder,
  • senatet og kongressen i USA,
  • Israel,
  • IDF,
  • Hamas,
  • Fatah,
  • Den Besatte Vestbred/Palæstina,
  • Istanbul,
  • Tyrkiet,
  • våben og selvforsvar,
  • utroskab,
  • frit fald uden faldskærm,
  • privatliv,
  • paparazzi og
  • magtfulde mænd.

Og til forskel fra tidligere, hvor Onkel Far foredrog teksten på medbragt tavle i ‘Fars Sorte Skole’, så tog vi det bare som alm. hyggesnak over bordet – de brokkede sig næsten ikke!

http://ing.dk/artikel/120312-boern-fra-fattige-hjem-bliver-dummere-i-sommerferien


2.800 bobs pga. store overarme

Jeg vred en bolt over, da jeg skiftede fra vinterdæk her i foråret. No biggie, indtil værkstedet ikke kunne få den knækkede stump ud af gevindet.

1 knækket bolt: 2.800 bobs!
Så skal der pludselig en ny ‘spindel’ og andre spændende og eksotiske stumper til, og så koster den knækkede bolt pludselig 2.800 bobs.

Arh, fxxx!


Der skal nogen gange ikke så meget til

“…Spread the message, we have to cut the tongues of those who defame our faith…”

Opstandelsen skyldes et billede af Mickey&Minnie i islamistisk fuldskæg og niqab, og *det* gør man jo selvfølgelig ikke ustraffet.

Religionsbespottelse !!!
Så den ægyptiske forretningsmand som kort postede dette billede på sin Twitterprofil, fordi han mener radikale muslimer i det omskiftelige Ægypten måske vil tvinge landet i en forkert retning – får nu læst og påskrevet, og bliver anklaget for allehånde krænkelser af den sarte muslimskeislamistiske selvfølelse.

Jeez…

http://www.jihadwatch.org/2011/06/-bearded-mickey-mouse-cartoon.html

Advertisements

3 kommentarer til “29.06.11 – et one night stand, ‘sommerdum’?, en dyr stump, afgifts-selvforsvar, Mickey&Minnie i uføre

  1. Hvorfor lave den der geografiske begrænsning i gensyn med ERASURE ?
    Jeg er frisk på at rejse efter dem igen 🙂

    The Odeon var da absolut ikke ueffen

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s