01.08.11 – Tea Party og principperne vs. realpolitik, brændstoføkonomi i USA, filmkongen Uwe Boll


Apropos USA, politikere, troværdighed og principper

Uanset hvad de nu ender med af resultat mht. USAs økonomi her i de nærmeste dage, så synes jeg det er en lille smule uretfærdigt, den måde The Tea Party Movement bliver hængt ud og latterliggjort.

I USA er der 3 hovedstrømninger mht. økonomien (ps. du må undskylde de ret grove generaliseringer jeg kommer med om lidt; men de holder i hvert fald vand et stykke af vejen):

  1. Demokraterne
    Der er Demokraterne, der – selvom de, omplantet til europæiske forhold, ville virke som ærkekonservative og meget kristne borgerlige – står for en slags social-liberal linje hvor staten (inkl. velfærdsprogrammer, offentlige serviceydelser osv.) fylder relativt meget. Demokraterne har ikke noget problem med det amerikanske statsvæsens nuværende størrelse, og ser ikke noget nævneværdigt problem i, at lade gælden vokse (at opskrive låne-loftet) for at få økonomien til at løbe rundt.
  2. Republikanerne
    Republikanerne er, efter europæisk målestok, ultrakonservative. Principielt er hver mand sin egen lykkes smed, og ansvar og personlig frihed følges tæt ad. Republikanerne ønsker ikke en minimal offenlig sektor; men dog en offentlig sektor under meget stram styring og kontrol. Republikanerne har, ligesom Demokraterne, mestendels ikke det store problem med at financiere statens drift med lån
  3. Tea Party
    Tea Party er i virkeligheden en del af Det Republikanske Parti; men fra det yderste højre. De fleste Tea Party-kandidater er blevet valgt ind på en politik om ‘tæring efter næring’ og ‘frihed’. Ind i disse begreber lægger de også staten, statens finanser og individets frihed fra statens indblanding. Adskillige Tea Party-kandidater har direkte lovet, at ville standse statens låne-financierede overforbrug (deres ord) og reducere statens størrelse.

OK, 3 parter – som i ‘normal politik’ ville kunne nå et kompromis hvor lånebehovet blev reduceret og skatterne sat op. Altså et almindeligt politisk kompromis hvor ingen er rigtigt glade; men heller ikke helt nedtrykte. Alle får lidt; men ingen får ret.

Nuvel – nu kommer så Tea Party og siger: ‘dèt vil vi ikke være med til’. Og de mener det tilsyneladende. Er det ikke ok? Det kan godt være, at følgerne for verdensøkonomien bliver til at tage og føle på; men hvis de politisk mener, at den retning USA har taget, er meget forkert, og at *nu* skal det ændres – skal de så ikke gøre præcis som de gør?

Vi oversætter tit ‘politikerlede’ med medløberagtige politikere der svajer i vinden (mao. politikere der indgår kompromis’er; men aldrig rigtigt brænder igennem).

Nu kommer så et hold politikere som siger: ‘stop! – dèt der bliver ikke med vores stemmer’.

Altså: hvis mindre skatter, mindre stat og ingen ekstra statslån er hjerteblod for Tea Party – skal de da kompromisse, eller skal de stå fast?


Fra 10.6km/l i 2009, over 15.44km/l i 2016, til 23.7km/l i 2025

USA har vedtaget nye regler for hvor langt bilerne (nye biler) skal kunne køre på literen. Målet er, at i 2025 skal nye biler i gennemsnit kunne køre 23.7km/liter benzin. (Det er en væsentlig forbedring fra 2009, hvor bilerne i snit kørte 10.6 km/liter benzin).

Målet er et gennemsnit; men allerede nu begynder bilproducenterne at overveje hvilke modeller de kan lade udgå af programmerne for at få brændstoføkonomi-gennemsnittet op.

Begrundelsen – dem er der 3 gode stk af:

  1. At spare penge for forbrugerne
  2. At reducere udledningen af drivhusgasser
  3. At reducere afhængigheden af udenlandsk olie

Det lyder fornuftigt, og med ‘gennemsnits-målet’ bliver der forhåbentlig stadig plads til en enkelt ‘ufornuftig’ benzinslugende muskelbil en gang imellem 🙂

En lille fesen Prius og en møgstor Hummer
http://www.huffingtonpost.com/2011/07/29/obama-fuel-economy-deal_n_913341.html


Uwe Boll

Jeg har haft lyst til at finde ud af en anelse mere om ham her længe. Han er herostratisk berømt for at lave nogle af de aller-aller-aller ringeste film overhovedet; men han bliver ved med at krænge nye værker ud, så nogen *må* jo se dem?Uwe Boll er tysker og producerer slasher/fantasy/horror/action flics på samlebånd. Ofte med computerspil som oplæg. Han financierer selv sine film via et tysk investeringsselskab (50% støtte fra den tyske stat 🙂 ).

Målgruppen er ‘younger audience’, hvilket nok giver en del af forklaringen på, at han på samme tid får astronomisk dårlige anmeldelser og alligevel kan tjene penge. Til udmærket illustration af værkernes kvalitet, ses herunder en trailer fra den fantastiske ‘Bloodrayne 3: The Third Reich’ 🙂

De 4 første spil-filmatiseringer ligger alle på iMDB’s Bottom 100 liste. De 30 film han har produceret, har et iMDB-gennemsnit på 3,28 – det er ikke ret meget; men i forhold til hvor yndet et hadeobjekt han er, meget mere end man lige skulle forvente 🙂 .

Som alle store instruktører har Boll ‘et eller andet’ som gør netop hans film unikke. For mig er det en underlig opstyltet og stiv dialog og så noget i farvemætning/kameraføring der gør, at man ikke skal have set ret mange minutter af et af hans værker, før man genkender stilen – og græmmes…

Uwe don’t owe no-one nut’tin! http://www.youtube.com/watch?v=716Dzdqs7IM

Uwe Boll film: iMDB

link


Fik du alle nuancerne i sidste uges edder, forgift og galde med?

Mandag 25.07.2011

Tirsdag 26.07.2011

Onsdag 27.07.2011

Torsdag 28.07.2011

Fredag 29.07.2011


Motivation?

Jeg ved godt, at ‘…af børn og fulde folk…’; men jeg fik den her tilsendt af sønnike. Jeg bliver nok nødt til at tale et alvorsord med den unge mand…

W&M: Motivation


En anden Obama end jeg er vant til 🙂

link


Reklamer

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s