06.10.11 – Verbal fodboldvold UK/DK, Alt du glemte, Lidt astronomi, Bestået=34%???, Møgfilm og musikmishandling


Det er sgu’ da ikke sjovt!

Emmanuel Adebayor

“It should have been you — shot dead in Angola — it should have been you.”

Fyren herover spiller bold for Tottenham, og måtte den anden dag høre på taktfaste slagsange som den ovenfor gennem hele kampen.

Det, der refereres til, er et terrorangreb på Togos holdbus under African Nations Cup sidste år hvor 3 døde. Den ene var Emmanuels ven og en af de 3 døde i hans arme.

Den nederste del af det engelske samfund rækker godt nok dybt dybt ned. Hvordan kan voksne mennesker få sig til at håne et menneske på den afstumpede måde? (Ikke at vi skal spille hellige her i lille DK – nogen af de ting der er blevet sunget ned mod sorte spillere på f.eks. AABs stadion, er heller ikke artige sager).

Dårlig smag og afstumpet råhed – øv.

BTW: Hvorfor skal samfundet iøvrigt betale for politiets arbejde under fodboldkampe? Hvorfor er det ikke klubberne der skal afholde de omkostninger?

http://www.thesun.co.uk/sol/homepage/sport/football/3853196/Emmanuel-Adebayor-Such-a-shame-if-people-only-remember-the-stupid-songs-and-not-the-great-football.html


Alt det du har glemt

Historikken (Alt det du har glemt) er blevet opdateret med de sidste ugers udgivelser.


Lidt astronomi

Det er alt for længe siden jeg har været omkring Astronomien (en af ungerne kom den anden dag til at sige ‘astrologi’, mens der blev ment Astronomi. Hun nåede at sidesteppe et dropkick og sige undskyld; men det var tæt på…)

Forskerne har opdaget en planet næsten udelukkende bestående af kulstof i en så høj tæthed, at der kan være tale om en form for kæmpediamant.

Den ligger desværre 4.000 lysår væk, så vi må nøjes med at observere.

Den hurtigst roterende pulsar foretager 716 (syvhundredeogseksten) omdrejninger om sin egen akse i sekundet. (En pulsar er resterne efter en supernova-eksplosion, en neutronstjerne, der ved at have været i nærkontakt med et andet himmellegeme, over en periode på 10-100mio år, har suget stof fra partneren til sig, og på samme tid fået forøget sin rotationshastighed til de her absurde højder).

"It's full of stars!"
1.000 stjerneskud i minuttet. På lørdag aften brager det løs i stjernebilledet Dragen med mellem 600 og 1.000 stjerneskud i timen.


Bestået: så er det nok med 34% rigtige

WTF???

Matematik i gymnasiet
Som en følge af politikernes holdning til, at gymnasiet er gået fra at være studieforberedende til at være en masseuddannelse, er kravet til at bestå i Matematik faldet drastisk.

Faktisk kan man bestå faget Matematik med blot 34% rigtige svar.

Omvendt betyder det, at man kan bestå, selv om man regner næsten 7 ud af 10 opgaver forkert? Man kan altså være en total tal-spasser og alligevel ‘bestå’.

WTGDF???

Næh, den gang *jeg* gik i skole, da!

http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/08/12/011403.htm


Film: Doomsday

Argh – held i uheld. Den her ultra-usle crapflic var en af mulighederne da der var Mad&Film for nylig. Til mit store held, valgte vi en anden (godt nok stadig noget møg; men slet ikke så koloenormt fantastisk mega-nedern ringe som den her), sådan at det kun gik ud over mig, da jeg så den i aftes.

Jeg havde ellers fri og alt muligt. 2’den-dags boller i carry og 1½l Pepsi Max var klar, og så skulle der lige en actionflic til – men altså…

Doomsday er en fuldstændigt håbløst mislykket engelsk zombie-, apocalypse-, mili/scifi-, hack’n’slash, snuff- og splatterfilm der låner og kopierer (og gør det dåååååårligt) fra så mange film og genrer, at det er ganske uudholdeligt.

Føj så dertil usandsynligt ringe actionsekvenser og helt håbløst urealistisk inkompetente commandos med bevægemønstre, reaktioner og mangel på overblik – så har du opskriften på en øje-bæ af så historiske dimensioner, at den burde være selvskrevet til en Razzie Award.

DÅRLIG!

Rotten Tomatoes, 49% må vide et eller andet jeg har misset – de har givet den 40% for meget.

link


W&M: Dragevejr


The Party Rock Anthem: 2 meget forskellige versioner

Herunder et amerikansk marching bands fortolkning af LMFAO’s sommerhit. Meget underholdende at se på, og man kan da også genkende melodien; men måske en anelse ‘hvid’ i fortolkningen (må man sige det?)

link

Og her er så originalen 🙂

link

…og en shuffle danselektion

LMFAO har meget venligt bevilget den måbende omverden et lille kursus i Shuffle – meget underholdende, enjoy 🙂

link

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s