11.10.11 – Forfodsløb – pfffft!, ‘Hundereklame’?, Ministrene vs. Sass, Amish-vold???, Nazionen, Bevis!, Kirke&Stat – Israel vs DK, Dræb ireren!


Reklame

Har du ikke en eller anden der kunne fortjene at spilde 10 minutter?

Så send ham/hende et link til dagensfix.dk !


Forfodsløb – pffft…

Jeg prøvede forfodsløb i går – 25min på løbebåndet med lidt elevation for at lette forsøget. Det kræver lidt tilvænning; men giver en underlig fornemmelse af, at man pludselig kan løbe hurtigere med færre kræfter end normalt – og det selv om, man ikke lige kan ‘slappe af’, mens man tørrer sig over panden m. håndklædet, for så ryger teknikken.

Og man skal huske strømper og sko – løb først 10min på bare fødder, og nu har jeg en monstervabel under den ene fod.

Jeg tror jeg vil prøve en session for fuld skrald en af dagene, bare for at se om den foreløbige konklusion holder.

Men hårdt? Overhovedet ikke 🙂


Ikke direkte reklame til underbevidstheden; men…

Reklame som du ikke lægger mærke til, fordi den bliver vist så kort, at du ikke når bevidst at registrere den, er forbudt. (Se link 2 for en forklaring af hvor ideen blev opfundet og hvorfor den er forbudt *og* at den virker).

Men Nestlé får ros for en reklame hvor de taler til underbevistheden ‘by proxy’. De putter nemlig høje lyde i deres hundemadsreklamer, lyde som vi ikke kan høre; men som hundene reagerer på.

?
Som der står i artiklen:

Reklamen for hundefoderet viser seeren, at producenten ved noget om hunde, fordi der anvendes en teknik, som påvirker hunden i din stue…

– De siger: Vi kommunikerer faktisk med din hund udenom dig – og du kan se, at din hund reagerer positivt på det, så det må betyde, at den vil have det her produkt.

Og det giver point til Nestlé i sidste ende – både på salget og på virksomhedens brand.
– Det øger respekt for producenten, og det har en langsigtet brandingeffekt.

Men er det ikke snyd – på samme måde som reklamer til underbevidstheden?

Og i øvrigt – hvis det faktisk gør, at folk så tror på, at hunden ‘vil have det her produkt’ og at det ‘øger respekten for producenten’ – så er folk nogle idioter…

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2011/10/05/080459.htm?app

Hvorfra, hvorfor forbudt og virker det?


Pånær det med skatteministeren, er resten jo faktisk ikke forkert...
...og det *må* få en til at betvivle Thornings kompetence og overblik...


Oh, at beherske talens gave så elokvent......
(Hvis du vil se ægte levende Trolls i aktion, skal du ikke lede ret længe på EBs læserforum Nationen...)


Bevis! Jeg var ved at undersøge noget seriøst, da WTF-videoen i går dukkede op, NÅ!


Kirke og samfund, DK vs. Israel

I Israel kan man ikke bare sådan lige melde sig ud af troen. Faktisk har det, indtil nu, krævet en retssag, at få det israelske indenrigsministerium til at anerkende ens ændring af tro.

Retssagen gik som sagt borgerens vej; men problemet er den meget stærke forbindelse mellem Religion og Stat som sagen dokumenterer. Det er et problem, hvis alle pr. definition er religiøse og også et problem hvis det er svært og omkostningstungt at melde sig ud af overtroen.

Nu vil en protestbevægelse, efter den nys vundne retssag, underskrive ed-svorne og bevidnede erklæringer om, at de er ‘uden-religion’ – og de forventer, at det israelske indenrigsministerium uden videre sværdslag vil acceptere dette.

Den bagvedliggende tanke er, at begynde at tvinge Israel i en mere demokratisk, ikke-religiøs retning – måske på sigt en adskillelse af kirke og stat. (Kan godt blive et problem i en stat som definerer sig som ‘Jødernes Land’).

PS. Et demokratisk problem; men dog noget mindre end i ortodokse muslimske nationer, hvor en undsigelse af Islam er et endog meget risikabelt og livsfarligt foretagende.

http://www.haaretz.com/print-edition/news/following-court-ruling-hundreds-of-israelis-to-declare-themselves-without-religion-1.388848


Amish klan-fejde

Hvem skulle have troet det? Der er udbrudt en fejde mellem 18 amish-familier, de fleste beslægtede, med voldelige overfald og afklipning af skæg og hår.

Ahhh, the joy of Faith and Tradition - smiles and happy faces all around...
Dèt troede jeg slet ikke de havde i sig?
Hvordan man man får (og opretholder) et samfund med så åndsvage idealer og normer?

http://www.bbc.co.uk/news/world-us-canada-15231033


Film: Kill the Irishman

Den sidste film, vi heller ikke så, sidst der var Mad&Film var den her. (Som du måske læste, endte vi med (som sædvanligt) at se en skodfilm fordi vi blev snydt af traileren).

Men ‘Kill the Irishman’ er faktisk rigtig god – baseret på en virkelig historie om mafiakrigen i Cleveland i 70’erne, og hvordan den sag var med til at starte det store retsopgør med ‘de 5 store’ mafiafamilier i New York.

Godt skuespil og flere suveræne skuespillere, bla. Christopher Walken, Vinnie Jones og Val Kilmer (ja, ja – Vinnie er ikke nogen karakterskuespiller; men den rolle som thug/voldsmand han altid castes til, er han rigtigt god til!).

Rotten Tomatoes: 62%, en fair bedømmelse.

link


PS. Undskyld stavebøfferne i går

Overkommandoen, det kære, søde, rare væsen, var så ualmindeligt venlig at informere mig om et par stavebøffer i gårdagens epistel. Hun ventede selvfølgelig til sent på aftenen, så alverden kunne nå at se den dysfunktionelle staveplade i frit fald, og hun ku’ heller ikke helt skjule en smule hoveren; men *nu* er de rettet. Undskyld!

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s