10.11.11 – Fattig?, Den Farlige mande-forkølelse, Englændernes køkken, Apropos drømme

Kan hænde der ikke er en rød tråd i de daglige udgydelser… Til gengæld kommer vi vidt omkring. De sidste 4 dage har emnerne rundet: engelsk kogekunst, fattigdom, atomrustningskapløb i mellemøsten, reklamer, sportsfolk, filosofi, drømmetydning, psykologi, militære intelligenstests, 80’er-pop, USA fra flere vinkler, 2 film, Thailand, masse-turisme, Israel, iTunes, moderne kunst og Christiania.

Hvis du har autistiske træk, er det nok lige ‘scatter brained’ nok; men ellers kan du i hvert fald ikke klage over mangel på variation!

Hvis du kender en der kunne ha’ lidt sjov ud af at læse med,
så send hende/ham et link til
http://dagens.fix !


Fattig?

Joachim B. Olsen fik jo en smule kritik for hans ‘jeg brækker mig’-udtalelse om den evindelige snak om ‘fattige’ i Danmark.

Men han har tilbudt at stille op til debat – forudsat, at modparten stiller med et dokumenteret eksempel på en fattig familie med alle indtægter, støtteordninger, tilskud og fradrag samt alle udgifter.

'Fattig' er ikke det samme alle steder.
Hvad betyder 'fattig' i Danmark?
Hvis nogen vil stille op med et åbent og ærligt eksempel, vil han gerne diskutere ‘fattigdom’ her i Danmark – et af verdens mest lige og rige lande.

Hvis Olsen kender sin besøgstid, skal han holde fast i sagen og udfordre til debat, indtil enten der kommer et eksempel – eller modparten begynder at angribe ham personligt, og dermed viser, at der måske ikke er så meget ‘fattigdom’ som det hævdes?

PS #1: Fattig i USA: Grænsen er 30.000kr/år
PS #2: Fattig i Indien: Grænsen er ca. 1.500kr/år
PS #3: Røde Kors Danmark anbefaler et fast mål for ‘fattig’ og ikke venstrefløjens relative fattigdomsgrænse hvor man sagtens kan være rig og fattig på samme tid, bare alle andre er endnu rigere.


Den farlige mande-forkølelse

Ha! Hvis bare kvinderne vidste hvor barsk den særlige mande-forkølelse var, så ku’ det nok være, at der pludselig blev stille, NÅ!Atju – det har været på trapperne et par dage; men ‘det var nok bare lidt træk, eller lokal ømhed’. Nå, det var det altså ikke – nu er jeg på langs med den meget farlige og smertefulde mandlige variant af Rhinitis Acuta.


Englændernes mad kan redde liv?

Maden i Skotland, Nord Irland og Wales er så ekstraordinært ringe, at hvis bare indbyggerne i de 3 områder ville spise som englænderne gør, ville det reducere dødeligheden fra hjertesygdomme og kræft med 4.000 (firetusinde!) liv om året.

'morgenmad'

'aftensmad'

Hvis du har haft den blandede fornøjelse det er, at ‘nyde’ det engelske køkken, så ved du, at det er fedt, salt, kedeligt og gammeldags.

Så hvis man kan redde 4.000 liv om året ved at skifte til ‘engelsk cuisine’, så står det slet til på hjemmefronten…

(OK, OK – forskellen består mestendels i, at englænderne spiser mere frugt og grønt end de andre; men basisforplejningen er stadig mega-ringe).

…the diet in England is far from perfect – but should be achievable in other UK countries…

http://www.bbc.co.uk/go/rss/int/news/-/news/health-15561501


Apropos drømme

…sov rigtigt dårligt natten til tirsdag – efter at have indtaget et bjerg sushi mandag aften. Havde nogle halvvågne, meget underlige drømme, bla.:

  • “Kigger på mine hænder og tommel- pege og langemand er dækket af 3-4 cm. lang tæt orange og sort pels”
  • “Står midt på stuegulvet med en slange i munden og ryster hovedet kraftigt fra side til side. Slangen opløses i stumper og stykker og ryger rundt i lokalet. Jeg spytter stumpen ud på gulvet – den gror ben og går i gang med at æde alle stykkerne”

 

I forhold til den artikel der var for nylig om de mest almindelige drømme (du ved: ‘nøgen et offenligt sted’, ‘flygte fra en ukendt fare’ osv.), så kan jeg da i hvert fald bryste mig af, at mandagens mentale friløb ikke er heeelt almindelige 🙂

(Jeg var til nogle tests for et par år siden – deriblandt et batteri psykologiske tests. Efter at have besvaret stribevis af spørsmål om opvækst, holdninger, værdier osv., skrev jeg ‘mon jeg er tosset?’ i et felt med overskriften ‘beskriv dig selv’.

Det syntes de overhovedet ikke var morsomt… Jeg blev 3de-gradsforhørt om svaret og kigget ekstra grundigt efter i sømmene på alle de andre emner også – men de lod mig komme igennem, så helt tosset er jeg i hvert fald ikke 🙂 )

“…de mest almindelige drømme”? Amatører!


W&M: Hvad kom først, ægget eller?


Stephen Amos – Mistaken as a foreigner, getting drunk

link

Advertisements

En kommentar til “10.11.11 – Fattig?, Den Farlige mande-forkølelse, Englændernes køkken, Apropos drømme

  1. AD:)Den farlige mande-forkølelse.
    Vi hører jo til tid og evighed om den forfærdelige smerte kvinder gennemgår ved en fødsel, MEN jeg siger at de har INTET at ha det i, indtil de har prøvet at have ondt i maven som en rigtig mand. Se det er smerte, ophøjet til ondskabsfuld kunstart

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s