07.12.11 – Radio24syv – prøv det!, Kun i Danmark, Så kan de hjemløse lære det!, Bones er blevet chubby, Svømmefødder, zen og fridykning


Reklame: 24/7

Jeg har lagt øre til den nye kanal 24/7 et par gange, og vil gerne anbefale den.


De har en forfriskende uimponeret tilgang til interviews og fakta – f.eks. bruge en af journalisterne vendingen ‘astronomisk velhavende’ ifm. at han forklarede de helt indlysende problemer med den variable fattigdomsdefinition (den der med ‘det halve af medianindkomsten’), hvor selv millionæren i Kuwait, der ikke er milliardær ligesom alle de andre, bliver ‘fattig’.

Hvor tit har jeg lige hørt P1 gå til biddet på samme uimponerede vis?

http://www.radio24syv.dk/


Kun i Danmark

Hvor rent tror du virksomhedernes spildevand skal være mht. kobberindhold, hvis du sammenligner med det vand, du drikker fra hanen?

  • Må spildevandet have et højere kobberindhold end drikkevand?
  • Eller et tilsvarende indhold af kobber?
  • Eller må spildevand maks. indeholde 20 gange mindre kobber end drikkevandet?

 
Jeg behøver næsten ikke give dig svaret, vel?

Når nu myndighederne tilsyneladende ikke *vil* have privat virksomhed/industri – ville det så ikke være lettere at forbyde det helt? Jeg mener: i stedet for at pine livet ud af virksomhederne med fuldstændigt urealistiske, skudt-over-målet helt op i elfenbenstårnet, krav om rensning – krav der effektivt gør virksomhederne for dyre i konkurrencen, hvorfor mange af dem (læs vedlagte) overvejer at lukke i Danmark og flytte til udlandet.

Kun i Danmark.

Vejen til Helvede er brolagt med gode intentioner, og nogen gange glipper jordforbindelsen helt åbenbart.

Øv…

http://ing.dk/artikel/124665-groteske-krav-til-virksomheder-aflever-spildevandet-renere-end-drikkevand


Nu forbyder vi hjemløse – så kan de lære det!

Ungarn har lige vedtaget en lov der forbyder hjemløse.

Første gang man antræffes sovende på gaden, får man en advarsel – derefter står den på fængsel eller bøde.

Jamen?

http://www.bbc.co.uk/news/world-europe-15982882


Bones er blevet chubby

Så lige en episode af den nye sæson Bones. Hun er blevet gravid (m. Booth, selvom om det er i modstrid med almindelig ‘serie-etikette’: heltinden og helten må ikke ‘consomate the relationship’; men skal svæve ind og ud af ‘close encounters’ fyldt med sexuel spænding for at holde seerne fanget), og har følgelig taget på.

Mao. er hun blevet tyk i fjæset.

Jeg ku’ bedre li’ hende slaaank 🙂

(egentlig er ovenstående nok en smule sexistisk/chauvenistisk; men wtf – det her er *min* blog!)


Svømmefødder, zen, yoga og fridykning

Jeg har haft så’n en on’n’off-flirt med fridykning i flere år. En gang for 1000 år siden kunne jeg svømme ri’ti ri’ti godt, og jeg har ikke helt glemt hvordan man gør – så når vi er i Thailand, er jeg helt pjattet med at spænde svømmefødder på, og så dykke langt ned og ‘zone ud’).

Nå; men – jeg har brugt det samme sæt svømmefødder de sidste 5-6 år – og efter at have læst lidt op på fridykning og denne sports remedier, kan jeg nu godt se, at mine købt-i-Bilka legetøjssvømmefødder nok ikke helt er egnede til at give noget street cred i fridykkerkredse.

Bilka-flippers

Svømmefødder til fridykning er halvanden gange længere og kommer i mindst 3 stivhedsgrader – who’d know? Og de koster fra 300 og op til over 4.200 bobs.

Fridykker-flippers

Og der er forskel på dem, alt efter det helt præcise formål: snorkling, undervandsjagt, fridykning op og ned osv. osv.

Nå; men – nu vil jeg undersøge det lidt nærmere, så jeg har købt en bog om fridykning, åndedrætsteknik, dykketeknik og what-not – og til januar tager jeg på en workshop med en dansk verdensmester i fridykning for at lære lidt praktik.

Og ‘zen’ i overskriften? Fordi jeg har ønsket mig en bog af Stig Åvall Severinsen (jo, ham der, der holdt vejret under vand i 20:10 minutter) om yoga, åndedrætsteknik, afslapningsøvelser, udstrækning – og også lidt om fridykning.

Så Overkommandoen var vist lidt nervøs for, at jeg var blevet helt ‘føle-føle’-agtig; men FEAR NOT, jeg er præcis så intolerant, kolerisk, stiv, muggen og hjerteskærende snæversynet som jeg plejer – zen eller ej!


Åh, dèt er jeg glad for at I lige forklarede - det vidste jeg slet ikke!
Den her type 'personificeret' auto-mail virker muligvis fint in general; men jeg bryder mig ikke om det...


Please, date me!

Meget sjov joke-video med blond bimbo 🙂

link

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s