02.01.12 – Hav et godt nyt år!

Dav Læser – og Godt Nytår!

Jeg håber du havde en god nytårsaften, uden at falde i fælden med at finde på et urealistisk mål for det nye år (f.eks. alle de, der melder sig i fitness-centret, fylder det hele; men alligevel holder op med at komme en gang i februar).

Jeg blev selv udfordret på at komme op med et forsæt og kom en anelse skævt afsted. Jeg kunne jo godt tænke mig, at gøre mere ved teknikken i fridykning osv., og det kræver jo en høj grad af kontrol/føling med fysikken: man skal vide hvor grænserne går; men man skal også kunne komme ud til grænsen. Nå; men – jeg kom så til at sige ‘selvkontrol’ da jeg blev spurgt ad – og lige præcis *det* ord mente flere i selskabet nu måske nok jeg havde så rigeligt af i forvejen, måske endda nok til at kunne dele ud af det – ‘anal, who – me???’ – jeg forstår ingenting: mit mellemnavn ku’ være ‘spontan’!

Så man skal åbenbart også tænke sig om mht. hvordan man formulerer sit forsæt – bare et tip…

I det forgangne år er min blog blevet ‘viewet’ 28.000 gange. I betragtning af, at jeg begyndte, at skrive for at mine 4-5 ‘frokost-buddys’ kunne vide hvad jeg *nu* ville skælde ud over, er jeg rigtigt glad for, at smudset faktisk er blevet kigget på +100 gange om dagen i snit.

(En konstant del af læserne på bloggen kommer efter at have søgt på Cult og side 9-pigerne; men hva’ – der skal også være lidt til husarerne…)

Jeg har vanen tro et bjerg af indfald, filmanmeldelser, politikerlede-observationer, overtros-nedgørelser, alternative behandlinger er noget xxxx-betragtninger, astronominyt, USA- og Israel-vinkler, trommemaskinemusik, bog-anmeldelser, helse/idrætsberetninger fra frontlinjen, beskrivelse af fremskridende alderdomstegn, Overkommando-anekdoter, ordforklaringer, og meget meget mere på sinde; *MEN*…

…jeg lider ikke af lige så galopperende skrivekløe som det forgangne 1½ år, så frekvensen vil blive lavere fremover – jeg ved ikke lige, om det bliver en søndags-bulletin, en månedsopgørelse – eller bare når jeg lige har lyst; i hvert fald bliver det ikke dagligt 🙂

Jeg håber du fortsat har lyst til at læse med, også selv om det ikke lige bliver hver dag. Hvis du vil vide hvornår der sker noget – i stedet for at slå siden op, og så er der ‘ingen hjemme’, kunne du overveje, at abonnere via mail-knappen øverst til venstre.

Og hvis du absolut *må* ha’ et fix på en dag hvor jeg ikke lige var olm nok til at skrive no’ed, kan du altid (hvis ikke du følger bloggen *for* tæt, og derfor begynder at ligne en stalker) finde noget af det gamle frem via ‘det du har glemt’-linket til venstre. Der er helt sikkert noget du ikke har læst!

Nå! Fuck det – og anyhows – hav et godt nyt år, og hvis du har lyst til at læse med igen, er du meget velkommen!

/Jesper

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s