27.02.12 – Lars Møller for President! KU: Problem solved! Apropos betalingsringen. Kunst – WTF? Film: Warrior

Yo – tilbage i The Grind efter en max i orden weekend: Ingen planer, god træning, kigge-vinduer-tur i byen, brunch, venner på besøg, films, NAS-administration og navlepilleri – just great!

Da jeg ikke er ubekendt med Den Finansielle Sektor, og ikke vil beskyldes for illoyalitet, vil jeg undlade at kommentere på finansdirektørernes gennemsnitlige lønforhøjelse sidste år på 16-18%, i forhold til de almindelige lønmodtageres 1-2%.

Jeg vil også undlade, at kommentere på Finansrådets begrundelse, der tager udgangspunkt i, at direktørerne er almindelige lønmodtagere der har været alt for lavt lønnet ift. ‘markedet’ – og endelig vil jeg kun reflektere overfladisk på begreberne ledelse, moral, ansvar og Det Gode Eksempel.

En af de tanker der faldt mig ind først, var inspireret af Steven Pressfields historiske roman ‘Gates of Fire’ om spartanernes kamp mod perserne ved Thermopylae. Romanen beskriver indgående kommandostrukturer, ledelsesformer, ansvar og æresfølelse blandt spartanerne og bruges på det amerikanske officersakademi West Point.

Hovedprincippet: Officeren leder ved at gå forrest – ‘der er ikke noget jeg vil udsætte mine folk for, som jeg ikke vil gøre selv’.

Som direktør med ansvar for mange tusinde ansatte, er man ikke ‘bare en lønmodtager’. Man er Leder, med det ansvar der hører med til positionen.

Det må være et sikkert gæt, at ingen af direktørene i Den Finansielle Sektor kan have gjort nogen form for militær karriere…


Lars Møller for President!

Kan du huske forrige uge hvor Lars Møller sagde et par borgerlige ord til politikerne i anledning af den heksejagt de gerne ville starte på forsvarschefen?

Og har du lagt mærke til hvordan debatten har bølget frem og tilbage lige siden?

Nej, vel…

Lars Møller har et helt sjældent talent for at kunne stoppe skvalder, bitchen, rygstikkeri, bedreviden, bagklogskab og anden politikerævl.

Lars Møller for President! Og hvis ikke vi kan få afskaffet monarkiet i tide, så gør ham til ny Forsvarschef!


Problemet løst; men…

De studerende ved Københavns Universitet er blevet lovet, at deres semester skal vare 14 uger i stedet for 12. Der er imidlertid ingen penge (siger KU), så nu er problemet løst ved, at indføre to uger uden undervisning midt i semesteret.

Det er flot, KU – god løsning!

PS. De studerende kunne også godt tænke sig en smule lydhørhed ift. at nogle studerende (godt nok kun på humaniora; men nu *er* det altså universitetet, så…) er helt nede på 4 (fire) timers undervisning om ugen. Ja, sådan var det ikke da jeg gik på uni (work, work, work); men det *var* jo altså også en af de ‘hårde’ uddannelser med fakta, specifik viden, bevisførelse, eksperimenter, forsøgsopstillinger osv. (civ.ing svagstrøm).

Øv…

http://politiken.dk/uddannelse/ECE1546807/studenterraadet-om-kunstige-semestre-det-er-horribelt/


Apropos betalingstrængselsringen

Så ta’r vi betalingsring frem
så ta’r vi betalingsring tilbage
så ta’r vi betalingsring frem
og så ryster vi den lidt
så gør vi Villy Villy , og så drejer vi omkring
og pludslig er den væk… HEY!!!


WTF?


Film: Warrior

Så den her sidste uge – kongefilm! Den var så go’, at Overkommandoen blev helt forskrækket da hun gik foran husalteret, og jeg kom til at snerre 🙂

Rotten Tomatoes: 83% – helt fortjent!

Tosset god actionflic med rigtigt godt skuespil, en feel-good ending og Nick Nolte i storform – se den!

link

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s