19.06.12 – WW2, Danmark og flygtningelejrene. Langsomme banker. “God Bless America”: God film!

Lixtallet har bevæget sig lidt op i dag, og indholdet er relativt seriøst – se om du klarer det! (Det bliver bedre i morgen)


Hvornår går man fra at være aggressor til offer?

Ifm. afslutningen på WW2 modtog Danmark op mod 250.000 flygtninge, mest kvinder og børn, fra Tyskland. Flere end 17.000 (sytten tusinde) døde i de danske pigtrådsomkransede flygtningelejre som følge af udmattelse, manglende ernæring og sygdom.

Et ikke-så-meget-omtalt mørkt kapitel i Danmarks historie; men det dukker op med jævne mellemrum.

Hvis du har tiden – så prøv at læse disse 2 datidige indlæg hhv. for og imod hjælp til flygtningene:

  1. 60 præster opfordrede befolkningen til at se flygtningene som ofre og medmennesker der skulle have hjælp
  2. En Leder i Information afviser præsternes opfordring og minder om Tysklands rolle i krigen.

Ingen tvivl om, at forholdene for de tyske flygtninge var forfærdelige; men de *var* jo altså også det nys overvundne Herrefolk, som havde udsat Europa for en uprovokeret angrebskrig og været ansvarlig for enorme ødelæggelser, folkemord og koncentrations- og udryddelseslejre.

Men spørgsmålet består: Hvornår skifter rollen fra ‘ansvarlig for angrebskrig og uhyrligheder’ til ‘offer for Krigen’? Lige den dag, krigen slutter – eller?

Hvis vi tager begrebet Demokrati alvorligt, og Tyskland havde jo faktisk valgt sin ledelse demokratisk – så var de almindelige tyskere medansvarlige for krigen og de uhyrligheder der fulgte med. Set i det lys mener jeg, at flygtningene objektivt set var ansvarlige og dermed også straf-modne i en eller anden udstrækning.

http://jyllands-posten.dk/kultur/historie/article4719902.ece


Anniversary

Vi har bryllupsdag todayz – 11 år (elleve år, 132 måneder, 528 uger, sindsygt mange dage – fantastisk som tiden flyver når…).

Jeg er så svineheldig, at Overkommandoen er lige så ringe til at huske som mig, så nogen gange husker jeg datoen, andre gange ikke; men det er uden (meget) drakoniske konsekvenser at misse dagen 🙂


Bankerne og renterne

I modsætning til vores nabolande og andre civiliserede samfund, er banksektoren herhjemme meget lidt dygtig til at overføre folks penge. I stedet for, at det sker (næsten) øjeblikkeligt, sker det med op til adskillige dages ventetid.

Ventetid hvor modtageren mangler pengene og likviditeten og hvor banken råder over en sum penge den kan investere og tjene renter på. Og det gør den…

Finansbrancen siger:

“Omlægninger i betalingsafviklingen er komplicerede, kostbare og tidskrævende”

Eftersom jeg selv er ansat i finansbranchen, vil jeg moderere mig helt vildt og nøjes med, at konstatere, at der jo ikke har været mange incitamenter for branchen for at give kunderne bedre vilkår.

Som direktøren for Konkurrence- og forbrugerstyrelsen siger:

“På markeder med god konkurrence skal aktørerne se det som deres fornemste opgave, at tvære hinanden ud. Det skal de arbejde på hver dag; men det er bare ikke det, vi ser på bankmarkedet. Der er i stedet ofte en kultur, hvor man mere ser hinanden som kolleger.”

Det lyder ikke helt forkert.

http://politiken.dk/tjek/penge/dinepenge/ECE1659777/banker-tjener-millarder-paa-sloeve-overfoersler/



Lidt rigelig stereotyping; men funny just the same 🙂


Film: God Bless America

Meget underholdende variant af ‘Hvordan vi slipper af med de andre‘. Alting forfladiges, ‘nyheder’ er blevet til underholdning og underholdning er blevet til følelsesporno og udlevering. Den laveste fællesnævner daler hele tiden, den almene dannelse forsvinder, hensyntagen og tillid er gammeldags og passè.

Frank får nok af væg-til-væg idioti i fjernsynet, fordummende massemedier, ansvarsforflygtigelse, apati og dumhed. Han knækker en sikring og beslutter sig for at rydde lidt op: stjæler naboens bil og sætter ud på en murder spree der bla. går ud over en møg-uopdragen millionærdatter i MTVs ‘Kun det bedste til min datter’-realityserie.

Og da han har tænkt sig om, fortjener forældrene til møgungen så ikke også at dø? Og hvad med folk der dobbeltparkerer og ikke siger undskyld – eller dommerne i nyeste variant af ‘Kom og demonstrer dit manglende talent, så vi kan tjene penge på at udlevere dig’, og hvad med…?

Filmen har rigtigt gode pointer til hele ‘forfladigelsen’, en solid præstation i hovedrollen og meget fin vold.

Sådan en film Jacob ville kunne se for den gratuitøse vold, samtidigt med, at han som alibi overfor sin kloge kæreste har den poignante kritik og karateristik af det moderne forbrugs- og underholdningssamfund 🙂

Rotten Tomatoes: 65% – fuldt fortjent!

link

Reklamer

En kommentar til “19.06.12 – WW2, Danmark og flygtningelejrene. Langsomme banker. “God Bless America”: God film!

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s