05.09.12 – Fra videnskabens overdrev. Fængsel her og hisset. Apnea facts. Gaaaammel


Davs du 🙂

En lidt større gang galde i dag – til gengæld får du ikke en disse i morgen (jeg er i Kbh hele dagen, tidligt til møg-sent), så’eh…

(Jeg er i Kbh aht. arbejde; men i aften skal jeg først en tur på højkant i Furesøen; det bliver en ny udfordring til min ned-i-det-kolde-klamme-mørke-dødsangst; men mon ikke det går – og bagefter skal jeg ud og sige hej til Kbh fridykkerklub – bliver fint.)


Videnskab 1: ‘mellem stjernerne’

Overvej lige engang de her ord: “…mellem stjernerne”. Det er så langt ude i rummet, at man er udenfor nogen som helst påvirkning fra vores lokale stjerne og flyver frit ‘mellem stjernerne’.

15.000.000.000 km hjemmefra med et budskab til stjernerne

Voyager rumsonderne er i øjeblikket på vej gennem heliopausen, grænseområdet mellem Solsystemet og Resten og bevæger sig altså ud ‘mellem stjernerne’. De lettede fra jorden for 35 (femogtredive) år siden og vil fungere og sende data tilbage til the 3rd rock from the sun i endnu 8-13 år – yessir!

It boggles my mind! Og det viser, at Vi Kan Helt Vildt Meget når vi sætter os for det 🙂 Og det uden en eneste numerolog, astrolog, pyramideforsker, irislæser, clairvoyant eller anden moderne bagstræberisk overtro og heksekunst.

Voyagersonderne er et af menneskehedens ypperste eksempler på ingeniørkunst, viden og videnskab – Vi Kan!

http://www.nasa.gov/mission_pages/voyager/voyager20120820_prt.htm


Videnskab 2: Selvantændelse – en ny forklaring

Ved svær sygdom (eller meget hård anstrengelse) kan acetone dannes i kroppen (læs artiklen hvis du vil vide hvordan). Dèt kunne være forklaringen på de historier om spontan selvantændelse som har været henover årene.

Den typisk historie inkluderer en krop brændt helt op, minus hænder og fødder – og intet andet i hjemmet brændt.

Men hvis kroppen er delvist mættet m. acetone, har et praktisk forsøg (med en gris) vist, at kroppen kan brænde væk på kun 30 minutter.

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/pastand-derfor-selvantaender-mennesker


Fængsler: Hotelophold i Europa og Hard Time i USA

Det her:

Skandinavisk fængselscelle

…er et billede fra et fængsel i Norge, og det her:

Doing time in US

…er fra et fængsel i USA.

Der er ikke noget at sige til, at amerikanerne ikke helt forstår vores system. Vi forstår så heller ikke helt deres system, som strengt taget overhovedet ikke interesserer sig for at rehabilitere afsonere så de kan indgå på en eller anden produktiv vis i samfundet igen.

http://politiken.dk/udland/ECE1731909/usa-maaber-over-breiviks-faengselsdom/


Fridykning – et par almindelige misforståelser

Jeg svarer tit på velmenende spørgsmål om min nye hobby, så her er et par hurtige facts:

  • Holde vejret (Static)
    Verdensrekorden, uden regler af nogen art, i at holde vejret er 22 minutter og sat af Stig Severinsen for nylig. Han satte rekorden efter lang tids indånding af ren ilt og det betragtes ikke som ‘en rigtig’ rekord.
    Rekorden i at holde vejret længst på ‘almindelig atmosfærisk luft’ er 11:35 min.
    Når opgaven går ud på, at holde vejret længst muligt, ligger atleten aldeles, fuldstændigt, helt og aldeles stille – så lidt fysisk aktivitet som overhovedet muligt.
  • Dybeste dyk
    Her er der også tale om 2 slags rekorder: med og uden hjælp. ‘No limit’ går ud på, at komme så dybt i havet som muligt på en indånding, med alle tænkelige hjælpemidler (dog ikke ilt). Dykkeren kører typisk op og ned på en slags vogn/torpedo.
    CWT (Constant WeighT) betyder, at atleten selv svømmer ned og op, med eller uden finner. Med finner er den mest udbredte disciplin. Rekorderne i de 2 discipliner er hhv.: 214m og 125m (der er mange varianter; men her har du de 2 vigtigste listet)
  • Længste dyk
    Dynamic No Fins: Hvor langt kan du svømme på een indånding i en svømmehal? Rekorden pt. er 218 meter og med ca 1 minut pr. 50 meter kan du hurtigt regne ud, at atleten arbejder konstant i ca. 4:30 minutter. Til forskel fra Static kan du altså her se, at rekorden i at holde vejret, mens der arbejdes er noget under 50% af tiden for et vejrhold uden fysisk aktivitet. (her er der også med og uden finner; men ‘den rigtigste’ er uden)

Prøv for sjov (nej, hvis ikke du selv er fridykker, er videoen nok ikke så spændende; men prøv nu…), at tage et par dybe indåndinger og hold så vejret mens du ser Goran dykke 200 meter på 3:50. Når du blå i hovedet må give op og trække vejret, gætter jeg, at Goran stadig har omkring 3 minutters hårdt arbejde, under vandet, tilbage før han kan trække vejret igen 🙂

link


Gaaaaammel

Jezuz christ! Jeg har holdt pause m. kredsløbstræningen en uges tid, og fååårg – det ku’ jeg godt mærke i går da jeg cyklede på arbejde. 6 sølle dage, og så skal man lide – ikke noget med, at man lige kan hvile på laurbærrene her, no sir!


Ahem – det tror jeg ikke…


Jeg er en sucker for trompe d’euils


Lønfest i realkreditten?

Jeg kørte forbi en spiseseddel for møgsprøjten i går – noget i retning af: “De forgylder sig selv i realkreditten”.

Hmmmm, i hvert fald ikke hvor jeg sidder – min fagforening udviste samfundssind og mådehold ved forhandlingerne, og vi får 1% – kan ikke huske om det er 2 år med 1% hvert år, eller 2 år med 1% til deling. Det er i hvert fald ikke nok til at holde trit med inflationen, så reelt en lønnedgang for langt de fleste i den finansielle sektor. (jeg er i øvrigt enig i, at tiden var til mådehold og holden igen).

Lønfest?


Musik i dag – du slipper

Jeg troede ikke, at blokfløjte kunne bruges til noget som helst; men hørte faktisk et rigtigt fint stykke med Michaela Petri her til morgen – på blokfløjte.

Da det sikkert ligger laaaangt væk fra din comfort zone (nah, i virkeligheden ku’ jeg bare ikke lige finde klippet), slipper du i denne omgang.

HYGGE!

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s