28.09.12 – Ingen overenskomstgoder til dig, freeloader…

Fagforeningen gav morgenbrød den anden dag (og dagen før var det en lille dessert efter frokost); men kun til medlemmerne forstås. En lille reminder til de der vælger at stå udenfor; men nyder godt af fagforeningens arbejde alligevel. Men hvad nu hvis ikke det var en lille dessert, eller et rundstykke; men et medarbejdergode, der var forbeholdt de, der havde støttet op om det?

Hvad nu hvis det var retten til karriererådgivning ved fyring, de ekstra feriedage eller noget helt andet, der kun var til rådighed for medlemmer af den organisation, der havde forhandlet goderne på plads?

Der er i min optik kun meget få acceptable grunde til, at stå uden for en fagforening – i hvert fald i den konstellation der er her på min pind (in casu Finansforbundet). Der *er* nogen få grunde; men de er (igen: i min optik) kun ‘legale’ for ganske få kolleger. Hvis du ærlig og reelt kan argumentere for, at du står udenfor – så helt fint – hvis ikke, er du vel med på en lille fribillet, yez?

Nå, fuck det – det er weeeeeeekend! Hygge!


Grund nr. 11 til at forlade Folkekirken

Kan du huske de første 10 fra den anden dag?

Well – nr. 11 ville så være noget i retning af, at du ikke har lyst til at understøtte det cirkus der finder sted mange søndage når det, af skatten betalte personale (præst, sanger osv.), møder op og gennemgår ritualerne for ingen eller meget få troende.

http://politiken.dk/indland/ECE1765235/praester-moedte-op-til-tomme-kirker-62-gange-paa-et-halvt-aar/


Kylies tush

Kylie Minogue har begået en lille videosnutreklame for et forsikringsselskab – “er dine værdigenstande ordentligt dækket?” – heldigvis ikke 🙂

Her burde jeg sige noget om sexualiseringen og tingsliggørelsen af kvindekroppen; men fuck det – hun er gåd någ sød at se på 🙂

http://ekstrabladet.dk/flash/udlandkendte/article1834002.ece


Fra ‘ultra’ til ‘extreme’

NASA har forfinet et udsnit af det gamle berømte Ultra Deep Field foto og har nu begået eXtreme Deep Field – billedet er taget med linsen åben mere end 50 dage (femti dage!) totalt og viser 5.500 galakser fra kun ca. 500 mio år efter Big Bang. Er det ikke bare helt vildt? 🙂

Åååårh, alt det vi kan når vi vil. Naturvidenskaberne vinder!

http://www.nasa.gov/mission_pages/hubble/science/xdf.html


Så koncentreret for en klam blanding af makrel, pølserester og leverpostejmad (vinklen er lidt forkert – ellers havde du kunnet se savl ligge i søer foran skålen)


Hitchens i topform

Same ol’ samo budskab; men hvilken levering!

link


Apropos…

link


Advertisements

4 kommentarer til “28.09.12 – Ingen overenskomstgoder til dig, freeloader…

  1. Tillad mig at være konkret et øjeblik. Vores fagforening (Nykreds der hører under finansforbundet) har uden indblanding tilladt en gruppe af i forvejen meget højtlønnede folk en stigning på 40% samme år, hvor de andre ansatte i firmaet fik 1% pga. dårlige tider. (En offentlig kendt historie, intet nyt her.)

    Nykreds har også ladet morgenmaden afskaffe uden at rynke på næsen overhovedet. Det var et arbejdsgode, som vi alle satte stor pris på. Da vores mulighed for omlægge lån uden andre omkostninger end dem til staten blev afskaffet, så de også bare passivt til. Da der var hele balladen omkring merarbejde og om man var forpligtet til at aflevere timer eller ej, var fagforeningen fuldstændig uvillige til at melde noget ud.

    Den eneste gang jeg har oplevet fagforeningen tage affære, var da jeg formastede mig til at stille op som medarbejderrepræsentant til bestyrelsen. Der var Leif Brian Vinther (formand for Nykreds) hurtig til at ringe mig (og alle andre opstillede) op og fortælle hvordan han ville gøre alt der stod i hans magt for at sørge for, at jeg ikke blev stemt ind, fordi han havde en ven (og jeg fik også at vide hvem), som han ville have ind. Leif Brian Vinther ønsker tilsyneladende ikke en medarbejderrepræsentant, men en fagforeningsrepræsentant… hvad han skal med sådan en er ikke klart for mig, da jeg aldrig har oplevet en situation, hvor han har været uenig med ledelsen endsige har brug for den ekstra stemme. Jeg ser det som rendyrket nepotisme.

    … og hvis det simpelthen er fordi alting jo er godt nok, at de aldrig gør noget væsen af sig, hvad skal vi så med det store apparat, som Robert også nævner? Det er da spild af penge… andre folks penge!

    I min mening er man ikke berettiget til at brokke sig over forringelser på arbejdspladsen hvis man selv vælger at støtte Cirkus Nykreds, som dybest set er en organisation uden eksistensberettigelse, som lever af det arbejdende folks penge og hvis eneste formål er at holde folk som medlemmer, så de af Nykreds aflønnede kan tjene mere end deres relle evner muliggør, hvis de skulle bestride et rigtigt job.

    Jesper, hvad gør du som medlem for at dette pamperi og magtmisbrug (mine ord, min mening) skal stoppe? Hvis man er betalende medlem og ikke kæmper imod dette, så støtter man det jo direkte uden forbehold både ved at lægge een til medlemstallet men også med en økonomisk støtte. Det er fint nok at sige man kan bekæmpe det indefra, men gør du det? Der er jo ingen tvivl om, at der er nogle store uoverensstemmelser mellem en god fagforening og det som Nykreds præsterer.

    1. Hej Jacob – det lykkes dig jo næsten at forfatte en hel ripost uden at kamme over – næsten.

      Den mest banale konstatering skal være den første: Nykreds har lige været med til at forhandle overenskomst der bla. såvidt jeg husker inkluderede gode vilkår for de kolleger der bliver opsagt disse år. *og* der blev forhandlet løn – mere end du (eller vi alle som enkeltpersoner) kunne have fået osv.

      Din historie med valget kan jeg desværre ikke sige meget til – jeg brød mig heller ikke om det.

      Men du kan ikke dy dig – ‘uden eksistensberettigelse’, ‘eneste formål’, ‘mere end reelle evner’ og ‘rigtigt job’ diskvalificerer dig jo ligesom fra noget der bare tilnærmelsesvis kunne ligne en reel meningsudveksling – imho.

      Og til sidst – eftersom vi jo altså ikke er sjælebrødre eller sammenvoksede ved hoften, så *kan* du jo altså ikke vide alt hvad jeg måtte stå for – eller gøre for, eller imod ting jeg føler for, vel?

      Du er mig et enigma – på den ene side taler du som en arkeliberal enhver-for-sig-selv-og-skidt-med-resten, og på den anden side efterlyser du den ‘gammeldags’ type fagforening der er på tæerne hver gang nogen som helst åbner munden – og i særdeleshed er imod alt hvad arbejdsgiver måtte sige eller gøre. Kan du bestemme dig?

      Nå – nu har vi 2 udvekslet posts og riposts på dette emne ad nauseam – la’ os stoppe. Ha’ dig for sgu’ alligevel en luvly weekend!

  2. Sjovt at du bruger medarbejdergode og morgenmad som eksempel, for netop morgenmad er jo et medarbejdergode, der er forsvundet uden de store sværdslag fra fagforeningens side.
    Måske ikke så stort et tab, men hvor går grænsen?
    Jeg er enig med dig i principperne for fagforeninger, men det enorme apperat de opretholder i “fredstid” kunne barberes kraftigt ned, så der ikke skulle betales for overflødige lag af bureaukrati og magtpositioner.
    Det er den elektroniske tidsalder så et kobbel union-bloodhounds som “rapid reaction force” + nogle hardcore løn- og gode-forhandlere burde være nok.
    Vupti, så er fredsbugettet barberet ned til ca. 10 millioner

    1. Hmmm, jeg synes dit argument er noget letkøbt. En fagforeningen er ikke nogen garanti for, at enhver lille transgression bliver ’ordnet’; men derimod en garanti for de store rammer som du som lønmodtager arbejder under. Man skal vælge sine slag – det gælder i store og små forhold. ’Grænsen’ kan du jo som medlem faktisk være med til at påvirke, i stedet for at stå udenfor og råbe op 🙂

      Mht. størrelsen kan man altid diskutere hvor meget er nok og hvornår er det for meget; men jeg synes du illustrerer en anelse naiv forestilling om hvilken basisorganisation der skal være på plads, også i ’fredstid’ for at udgøre den nødvendige rygrad når det brænder på.

      Summa summarum er jo alligevel, at du vælger ikke at tage din del af ansvaret, ikke engang for at prøve at ændre systemet indefra, og yde dit til, at der er nogen til at forhandle også for dig; men nyder godt af resultaterne alligevel.

      Alligevel er jeg nødt til at lade dig have en smule ret og også bakke en anelse af på mit eget standpunkt. Hvis fagforeningen er rød er det, helt uagtet hvad jeg ellers måtte have skrevet, OK med mig ikke at være medlem (det er bare ikke tilfældet her).

      Hygge!

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s