09.12.13 – Equalization workshop og STA pb (næsten)

Kun fridykning i dag – sorry…


Equalization workshop

(søndag) Jeg skriver fra Koh Tao (‘gåå dtao’) i den thailandske bugt. Jeg er afsted alene fra Overkommandoen, bror og venner som alle stadig er på nabo-øen Koh Phangan.

Formålet er en workshop om noget teknik-noget i fridykning og nu resterer kun en teorisession med mere avancerede teknikker.

I går var det teori og første hav-session og i formiddags var det 3 timer i vandet med personlig instruktør og egen dykkerbåd – good times 🙂

Endemålet er selvfølgelig, at blive i stand til at dykke Meget Dybt og jeg tror jeg er ved at begynde at få styr på det.

Dybdeudfordring nummero uno er trykudligning: når først lungerne er presset så meget sammen, pga trykket, at man ikke kan hente luft i lungerne til at presse ud til trommehinderne og udligne trykket – hvad så?

Tricket hedder ‘mouthfill’ og indebærer at man, lige før det ikke længere er muligt (dvs. ca. 30 meter) presser så meget luft som muligt op i mund og næse.

Og det svære er, at ramme tidspunktet for at mouthfill’e præcist og så holde økonomi med den lille sjat luft der så er til resten af turen ned i dykket.

Det kræver rutine, Ro i hovedet og absolut minimalt energiforbrug – på det her tidspunkt hænger man på snoren, hovedet nedad, og falder ned i dybet. Det eneste der er at tænke på er trykudligningen.

Når det hele spiller er freefalling noget af det fedeste i verden!

Og hvis nu jeg begynder at kunne bruge teknikkerne bedre, kan jeg freefall’e i meget længere tid – yeaj 🙂

For de teknisk interesserede

  1. Volumen er omvendt proportionalt med trykket (Boyle’s lov)
  2. Trykket på overfladen er 1 atmosfære
  3. Trykket stiger med 1 atmosfære pr. 10 meter (trykket på 20 meter er så 3 atmosfære og 1 liter trukket ned fra overfladen fylder 1/3)

Jeg nåede op på et exhale-dyk til 20 meter med et mouthfill på 1 meter. Det svarer næsten til (all things being equal) en faktor 3 på trykket (fra 1 til 3 atmosfære) og betyder, at hvis jeg fx. venter m. mouthfill til 20m, burde det være muligt at trykudligne ned til x3 på trykket som er 9 atmosfære, som er ca. 80m).

Og jeg som plejer at lave mouthfill efter 25 meter 🙂 🙂 🙂

Anyhows – super tur, sjovt, udfordrende og lidt luksus at have privatlærer 🙂


STAtisk – en overvindelse

Jeg var sådan set færdig med kurset; men der *var* jo et par timer her mandag morgen før båden gik tilbage, og de *havde* jo programsat en gang holden-vejret.

Så instruktøren fik mig overtalt til at være med – Jeg haaaaaaader statisk: dyb vejtrækning, krydderen ned i vandet og så holde ud. Indtil i morges var min personlige rekord med statisk i vand 4:20; mens den på land var 5:20.

Nu er min ‘våde’ statisk 5:05 🙂

Jeg blev godt nok samlethjulpet op af min coach da jeg ramte en ‘samba’; men overfladeprotokol gik ok, så jeg tæller det altså med. (‘overfladeprotokol’ betyder, at se klar og bevidst ud efter max 15 sek).

Så nu kan der gå et år til halvandet før jeg prøver igen 🙂

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s