Jeg *er* stolt

Yo homie

Sidste dag før weekenden – det har været en meget aktiv uge – bli’r dejligt med lidt fri…

Jeg skal til 30 (tredive!) års gensyn med min gymnasieklasse i aften – time flies!

I morgen: Søns gymnasieklasse kommer på besøg.
Søndag: Fridykkertur m. Nord sports- og fridykkerklub. Jeg skal være coach for et par begynderdyk til lidt-mere-end-15-meter, bliver spændende.


Stolt?

I går skrev jeg, at jeg var stolt af juniors fremtidsplaner som i første omgang går på Livgarden og efterfølgende udsendelse. Jeg blev spurgt i går om jeg virkelig mente det, eller om jeg blot skrev det for at støtte projektet.

Jeg har behandlet emnet tidligere; men for lige at lave en kort recap: Jeg mener, helt seriøst og uden overdrivelser, at det er en borgerpligt at aftjene værnepligt. Det er enhver rask ung mands pligt at stille sig til rådighed for nationen.

Hvis så nationen siger, ‘nej, tak – lige her og nu skal vi ikke bruge flere i de væbnede styrker’ – så er det OK at stå bagefter uden at have militærtjeneste på CV’et.

Jeg accepterer, at militær tjeneste indebærer risiko for både liv og helbred. Som forælder er jeg naturligvis opsat på at hjælpe mine børn til den bedste og sikreste vej gennem tilværelsen. Men det betyder ikke, at jeg er imod, at de går ind i militæret eller kommer i kamp. Det betyder blot, at jeg ønsker at de er så godt forberedt som overhovedet muligt, hvis situationen opstår.

At min søn nu vælger den vej kan ikke ændre på min principielle støtte til både værnepligten og Danmarks evne og pligt til at støtte op om forskellige internationale militære aktioner der skønnes nødvendige af vores demokrati.

Hvis Danmark beder sine soldater om at udføre en mission, er missionen pr. definition nødvendig og rigtig. Uanset hvad senere historiske og politiske analyser måtte vise, kan man ikke på nogen måde laste de unge mænd (og kvinder) der stillede op da Danmark havde brug for det.

Som jeg engang selv sprang i trøjen, gør Søn nu sin pligt og melder sig under fanen (bla.) fordi det er det rigtige at gøre.

Jeg kan ikke andet end være stolt…


Nye sko

270614_nyesko
Raffi, hva’?


Idé-møbler – suk…

Vi købte parasol og solsenge for en formue og fik sagerne leveret sidste uge.

Parasolfoden, som skal fyldes med vand for at være tung nok, var utæt.
Den ene solseng kan ikke stilles i højden fordi den er forkert støbt i vippebøjlen.

Ned i butikken med dokumentation. Vi får en ny vippebøjle med hjem og de vil sende en ny fod.

Den nye fod ankommer – det er kun selve foden, der er ingen af de løse stumper (pedal til at dreje den med, bolte eller dæksel), så dem må vi tage fra den defekte fod.

Pedalarmen, der skal nedtrykkes for at dreje parasollen, er for kort og kan ikke passe med pedalen fra defekt-foden.

Pedalarmen kan ikke afmonteres uden at demontere hele foden, hvilket kræver specialværktøj.

FOR SGU OG RXX!

I betragtning af prisniveauet, er jeg ikke imponeret af Idè-møblers kvalitetskoncept…


030514_WTF1

 

 

 

GOD WEEKEND!!!!!

 

 

 

 

Advertisements

Skriv et svar

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s