Israel


Israel

  • Israel er en fuldgyldig og anerkendt selvstændig stat. Staten Israel blev til med udgangspunkt i en FN-resolution med meget bred tilslutning i -48 (minus den arabiske verden).
    Altså: Israel er en legitim, anerkendt stat med ret til at eksistere. 
     
  • Israel har overlevet mindst 3 regulære invasionskrige fra den arabiske verden som ønsker staten Israels udslettelse (krige i -48, -67 og -73). Derfor har Israel en meget stor og effektiv hær. Ikke for at underkue eller udslette; men for at sikre selve nationens overlevelse. 
     
  • Israel *var* opsat på gensidig anerkendelse og fred med araberne; men gentagne angrebskrige og mange, mange terrorangreb ind i Israel og specielt den helt mislykkede overlevering af Gazastriben til de palæstinensiske myndigheder i 2005, har fuldstændigt desillusioneret den israelske befolkning der ikke kan se, hvordan man skal kunne leve sammen med araberne. 
     
  • Hamas *er* en terrorbevægelse. Det siger vi, det siger EU og det siger USA. Hamas er *ikke* en legitim forhandlingspartner. Hamas ønsker fortsat staten Israels udslettelse.

150412_israel_flag
Eftersom Israel er en selvstændig, anerkendt stat, giver det ingen mening at tale om ‘tyveri’ eller ‘besættelse’ af ‘palæstinensisk territorium’. Som minimum må jord-diskussionen starte med den af FN godkendte og anbefalede stat Israel fra 1948.

De arealer Israel i dag besætter (Vestbredden, Jerusalem (som skulle stå udenfor national styring iflg. FN – -48) og snart også Gaza) har Israel erobret ved de arabiske overfaldskrige. Det er områder erobret fra fjendtlige magter – områder som udgør strategiske interesser for Israel.

Når der er krig, ender den med en vinder og en taber. Historien viser, og det er helt accepteret, at taberen må finde sig i at have tabt – herunder også at risikere at måtte afstå land og strategiske interesser til sejrherren. Sådan virker det i resten af verden og sådan virker det i Israel og omliggende områder.

Dét land ‘palæstinenserne’ kalder ‘deres’ er udelukkende placeret indenfor staten Israels grænser. Af mystiske årsager er der ingen ‘palæstinensere’ der gør krav på land i Jordan hvor 2/3-dele af det tidligere britiske protektorat Palæstina lå (området blev udskilt af briterne til ‘Transjordanien’ op til -48).

Det er ikke araberne der vil have en nation til ‘palæstinenserne’ – det er araberne der vil have så meget jord og areal fra Israel – og kun Israel – som muligt.

En løsning? Jeg ved det ikke. Som udgangspunkt synes jeg en nation funderet i et religiøst tilhørsforhold er en vanskabning; men realiteterne er, at Israel findes og har ret til at eksistere i fred.

De store civile ofre som arabisk selvmordsdiplomati er med til at drive op lige nu, gør verden led ved hele situationen.

Man må bare ikke glemme udgangspunktet: Store dele af den arabiske verden ønsker staten Israels udslettelse. Hvordan finder man sig til rette i fred med sådan nogen?

Måske FN fredsbevarende styrker på grænsen mellem Israel og Gaza og Vestbredden? Så kunne FN tage hovedpinen med blodtørstige, mindreværds-masochistiske islamistiske terrorister…

Advertisements