Ferieflics

Oi homie,

Jeg er hjemme fra Thailand efter næsten 3 uger i total uvirksomhed, luvly! Jeg havde den ondeste gang bronkitis, så det blev ikke til noget dyb dykning i denne omgang, bare lidt snorkling. Er til gengæld ikke (helt) maddikehvid længere, nozzir!

Har læst en masse og set en masse film – nogle af dem var endda go’e!

Mig på arbejde: Armani sweat, Zara jeans og Stefano Castello på fødderne – raffi!
Mig derhjemme: Crocks, skisokker, hjemmelavede psykedeliskmønstrede slå-ombukser, forvasket t-shirt og endnu værre hoodie – not-so raffi 🙂

Som det eneste seriøse indslag i dag vil jeg nævne den begyndende realisation i dele af cafè lattesegmentet – realisationen af, at andre mennesker godt kan have divergerende holdninger fra ens egne uden at de af den grund er ‘skimlede kældermennesker’, racister, tåber, islamofober, nazister eller småt begavede.

Jeg tror godt nok ikke det er fordi lattesegmentet faktisk forstår det – det er nok snarere det faktum, at Den Talende Klasse er blevet indhentet af Demokratiet og efterhånden kommer mere og mere udenfor indflydelse.

De tider hvor en multikulturalist kunne få ukritisk taletid til med stor selvfølelse at udtale sig nedladende og foragtende om det borgerlige Danmark (og DF i særdeleshed) er ved at være ovre. Der er snart ikke nogen tilbage der tager de gode-på-andres-bekostning alvorligt mere…



Film: Exodus

Den var faktisk hæderlig. Hvis man sammenligner den med den anden gud-film, Gods of Egypt (se længere nede), er det her faktisk et passabelt forsøg på at lave underholdende film på religiøs baggrund.

Der er brugt rigtige skuespillere (det er der også i den anden) som har fået et ordentligt manuskript med troværdige figurer at arbejde med. Den anden film har ikke fået nogen af delene. Og hvis man kan se bort fra hele gud-siden, er filmen godt spillet med skuespillere der både kan lægge sjæl og troværdighed i rollerne.

I og med at det er Ridley Scott der har lavet den, er der også en slags garanti for ordentligt håndværk.

Lidt Stor i Slaget og højtidelig; men alt i alt en udmærket flic.

Rotten Tomatoes: 27% synes jeg er lidt for lidt – du kan sagtens se den her 🙂

link


Film: Legend

Stor film! Lidt for lang og lidt grå i al den engelske underklassefattigdom; men Tom Hardy spiller helt fantastisk i de 2 hovedroller (et sæt gangstertvillinger).

Det spørgsmål der står tydeligst tilbage (filmen er baseret på virkelige personer og begivenheder) er, hvorfor forbrydere med adgang til meget store pengebeløb bliver boende/hængende i de gamle taberkvarterer, hvor midlerne ikke rigtigt kan bruges på Ze Good Life. Svaret er nok, at vi alle helst ikke bevæger os for langt fra ‘hjemme’, i det her tilfælde set i det lidt større perspektiv. Oversæt bare ‘hjemme’ med sociale strukturer og miljø.

Rotten Tomatoes: 62% er en OK score. Som sagt er skuespil muy fint; men filmen *er* også lidt lang og med lidt lange, for rolige sekvenser.

link


Film: London has fallen

Drengerøv? Se den!

Kan du lide at se de onde blive torteret og skudt? Se den!

Kan du lide helt, helt firkantet amerikansk helte-epos uden skyggen af realisme? Se den!

Vi (også Overkommandoen) var sindsygt godt underholdt og anbefaler den gerne, hvis du kan abstrahere fra de åbenlyse mangler mht. plot, skuespil og realisme; men: who cares!!!

Rotten Tomatoes: 24% er alt, alt for lidt. Den bør bedømmes lige som den usandsynligt kedelige Starwars – eller James Bond – altså i sin egen kategori. Det er ikke Sthuuuur Firlm; men det er møgeffektiv underholdning og man ser terrorister blive torteret og aflivet. Jeg mener, what’s not to like?

link


Film: Superman vs Batman

Crap, for en togulykke af en dårlig superheltefilm. Superskurken Lex Luthor er blevet udstyret med et komplet åndsvagt manuskript, krukket og uforståelig opførsel og helt naragtigt ringe replikker. Nok fordi skuespilleren de har valgt til den rolle o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t ikke kan spillle superintelligent ChefSkurk.

Lex Luthor er en egentlig fejl-casting.

Den er også umanerligt lang – vis omkring 2½ time. Og åndsvag. I plottet får Batman overtaget og skal til at udradere Superman; men han kommer på bedre tanker da han erfarer, at Supermans jord-mor har samme fornavn som hans egen mor. Og så må Superman jo være En Good Guy – jamen, for hulen da…

Støj, bulder, brag, effekter, dårligt, dårligt skuespil, åndsvagt plot og nogle actionsekvenser der ind imellem, selv hvis man kan æde Supermans kræfter og manglende respekt for fysikken, må få de fleste til at krumme tæer.

Rotten Tomatoes: 29% er helt fortjent.

Se evt. filmen hvis du har kraftige tømmermænd – på video; men brug ikke pengene i biografen – med mindre du kan få karamelpopcorn!

link


Film: In the heart of the sea

Chris Hemsworth kunne ikke skuespille sig ud af en våd papirspose og det bliver desværre meget tydeligt når man giver ham en rigtig rolle og ikke bare stramt tøj og en stor hammer.

Rotten Tomatoes: 42%, filmen har fået points for forsøget, flotte scener med Hvalen og hæderligt skuespil hjemme i havn hvor forfatteren Melville får ideen til Moby Dick fra den gamle søulk.

Du har glemt filmen lige så snart du rejser dig fra biografstolen; men karamelpopcornene var go’e!

Link


Film: Gods of Egypt

Fug me, den var ringe –

Nicolai Coster Waldau og Gerard Butler må skamme sig langt ind sjælen over denne larmende, tomme, talentforladte, støjende, effektoverdrevne, hvide møgflic.

Der er brugt ‘rigtige skuespillere’ galore; men hele historien er hængt op på 2 børneskuespillere uden skyggen af talent.

Lagt sammen med et plot fra det beskyttede værksted og effekter der bare bliver mere og mere overdrevne for at skygge for plottet, var det *kun* karamelpopcornene der reddede aftenen…

Rotten Tomatoes: 13% , fuldt fortjent!

Link


Film: 400 days

WTF???

Jeg sad faktisk hele filmen, helt til sidste scene og var morderligt godt underholdt. Hvad skete der, hvem gjorde det, hvorfor og hvordan? Spændende og interessant.

Da så sidste scene var slut og rulleteksterne kom, uden skyggen af klimaks, afklaring, forklaring eller afslutning, gik filmen fra Absoult OK til CRAP.

Kollega Anders, som kan lide andalusisk socialrealisme, vil muligvis kunne få noget positivt ud af 400 Days, alle I andre skal holde jer langt væk.

Jeg burde have lavet mine lektier og set, at det var en SyFy-produktion – jo!

Link


Film: Starwars, the force awakens

For hulen hvor var den lang, jeg blundede et par gange; men gik vist ikke glip af noget særligt.

Råben og skrigen, politisk korrekt space opera, åndssvage special effects, hjernelammende forudsigelig – et fænomenalt spild af tid – og jeg havde ikke nogen karamelpopcorn!

Rotten Tomatoes: 92%, ja for de troende er alt jo godt; men hvis ikke du er halvt bevidstløs af snaps, eller den ondeste lille space opera stalker, kan du roligt bruge tiden på at pille de små hår i næsen i stedet for…

Link


Film: Divergent 3: Allegiant

En klassisk 1-ords anmeldelse: CRAP!

Lidt flere ord på: Teenage hormonflic brugt som kommercielt afsæt for det næste batch unge ‘skuespillere’ uden skyggen af talent. Plottet er set uendeligt mange gange før og med en Master Villain som er så træt af sin elendige rolle og karakter, at hans ‘præstation’ er så ringe, at den kandiderer til en Razzie.

Allegiant sucks ASS, og vi så den kun fordi der skulle slås et par timer ihjel mens vi ventede på at komme hjem; men karamelpopcornene var go’e 🙂

Rotten Tomatoes: 11%, yep den er faktisk så ringe…

Link


Film: Point Break

Den ringeste, tyndeste, mest oppumpede, respektløse, intetsigende genindspilning jeg har set i lang, lang tid.

Den rigtige Point Break fra 1991 med Keanu Reeves i hovedrollen var også ‘bare’ en actionfilm; men den tog i det mindste genren alvorligt og leverede både fint skuespil og et sammenhængende plot.

Den her katastrofe er et ynkeligt forsøg på at revampe en gammel god film med det nyeste eye candy og flotte ekstremsportsoptagelser. Plottet er væk, skuespillerne, både de nye og ringe, og de gamle og mere erfarne, er møg-ringe.

Se den for snowboardscenerne eller hvis du har karamelpopcorn ved hånden 🙂

Rotten Tomatoes: 9%, faktisk *endnu* ringere end Allegiant…

Link


Film: Criminal Activities

Et ikke helt ringe who-did-it-plot med et par underholdende tvists. Travolta gør det kun lige godt nok; men den kidnappede gangster er rigtig fin. Den når ikke andre plot-flics til sokkeholderne (fx. The Usual Suspects); men i en snæver vending (søndag på sofaen), kan den lige gå…

Rotten Tomatoes: 47%, ok score.

Link


Altså: En forfærdelig masse film med ganske meget hø imellem. 2 stjerneskud – en ‘rigtig’ god film (Legend) og så en hovedet-under-armen good-times actionflic (‘London has fallen’) skarpt fulgt af en absolut udholdelig religiøs storfilm (Exodus). Resten endte som pligt-kiggeri som heldigvis blev opvejet af den geniale opfindelse: karamelpopcorn! 🙂

Advertisements