Slank?

Davs!

Lang tid siden jeg kunne tage mig sammen… Siden sidst har jeg fået selebukser, været på Malta og cyklet på arbejde – altså nuddin’ much.

DONG: Konspirationsteorierne florerer; men som udgangspunkt synes jeg i hvert fald det er meget betænkeligt, at ledelsen i en statslig virksomhed får adgang til meget voldsomme bonusprogrammer som en del af øvelsen for at få solgt det offentlige arvesølv.


Fridykning på Malta

…well, Gozo (naboøen); men hvem tæller?

Buddy Søren og jeg var på Malta for et par uger siden. Vi havde bestilt en ‘Deep Dive Week’ med morgenudstrækning, mental opvarmning, grej (bøjer, liner osv.), sikkerhedsdykker og transport. Vi skulle sådan set bare være vågne 🙂

Der er *pænt* på Malta (Gozo)
Der er *pænt* på Malta (Gozo)

Ugen gik fint – vi formåede at spise noget mere end sidste år i Dahab hvor vi gik helt kolde dag 3; men vi *var* lidt trætte den dag, så der blev pjattet mere end der blev dykket.

Resultatet blev noget hø – Søren vandt klart med ny personlig rekord på 67 meter. Jeg kom selv på 59 meter. (Havde faktisk også et dyk til 67 meter; men jeg blackoutede og skulle reddes af min safety, så *det* snakker vi ikke mere om!).

‘Rigtige’ fridykkere er noget med shakraer, meridianbaner, yoga, urtete, ingen sukker, alting økologisk, speltmel, ofte vegetarer og så at føle dybet – føle, føle, føle.

Søren og jeg er cola, kød, vingummi og hvem-kommer-dybest…


Nyt simpelt brød

Det her er gær, vand, mel og salt – det’ eddermame enkelt!

Smagen er selvfølgelig ikke så eksotisk; men det kan klares med lidt øl, valg af meltype eller krydderier.

Nyt brød
Nyt brød


Selebukser

Cykelryttere kommer aldrig til at vinde nogen fashion awards for deres sele-cykelbukser med indlæg…

Seler!
Seler!


Slank?

Overkommandoen har været i gang med et spis-mere-fornuftigt-og-tab-dig-projekt, og jeg har været solidarisk. Både var jeg blevet lidt småfed, og det ville være fjollet at lave 2 menuer.

Så jeg har fået et semierotisk forhold til ris, pasta og kartofler – det hører efterhånden til sjældenheder på menuen, der typisk er salat og kød. Kød-delen er fin; men man skal vænne sig til salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat, salat…

Oven i købet har jeg cyklet på arbejde jævnligt den sidste tid – det begynder at kunne ses:

Almost gone...
Almost gone…

Advertisements