John is no more…


John

En af mine venner døde natten til mandag. Han havde været livstruende syg af kræft i 10 (ti!) år, med en overlevelseschance på 5-8%; men de nyeste lægemidler, vilje, humør og en fantastisk familie gjorde, at han holdt den kørende i ca. 9 år mere end lægerne fra starten troede på.

Han nåede at blive opereret adskillige (i hvert fald 8 rigtige operationer, 4 behandlinger og så kemoturene) gange, bla. en gang i hjernen (han fik det sejeste Frankenstein-ar), en gang for et livstruende blødende mavesår og adskillige gange for at få fjernet knuder. Han nåede forresten også lige at få podagra ligesom hans hår en overgang var kridhvidt pga. medicinen – og hele tiden bouncede han tilbage med overskud og humør.

Han var en kæmpe scifi- og filmgeek og nåede på ComiCon et par gange – han var aktiv (ikke sporty, overhovedet ikke sporty!), glad, overskudsagtig og positiv – også selvom behandlingerne og kemoen tit var barsk.

(Altså, han æææælskede films; men han havde så tolerant og bred en smag, at det var håbløst at spørge om en bestemt film var god – de var allesammen gode).

For os der var tæt på, var det selvfølgeligt ikke sjovt; men vi prøvede at håndtere det så naturligt som muligt; Når emnet faldt på kræften, var han en ussel simulant og en klynkefrans – på samme tid som vi også klarede at tale om de alvorlige ting, den uafvendelige slutning, livsbeslutninger osv. på en god måde.

John gik ud ligesom Hitchens – med en usvækket tillid til moderne videnskab – ikke noget knæfald for cannabispsykosen, kobberarmbånd eller andet af det alternative hejs for folk der enten ikke hørte efter i skole eller er desperate hinsides al fornuft.

Den der med ‘der findes ingen ateister i skyttegraven’? Nix – John gik ud som en champ!

Det var en inspiration for alle os hangarounds at se en så stærk livsvilje overkomme operationer, prognoser, smerter og superskrappe kemokure – ikke kun John; men også hans nære familie som var fanget i det hele på en helt anden måde end vi, der kunne køre hjem bagefter.

Johns familie – hvis bare vi vil kunne klare de store udfordringer ligesom dem…

Det er nedern, at John ikke er her mere; men han gjorde det godt – fik os alle sammen til at se lidt svage ud imens – og nu var det tid til at checke ud.

…vil savne ham…

Advertisements