Off to the boonies…

Oi, T-4 and counting…

Vi er ankommet på Jungle Club på Koh Samui. Langt væk fra det meste – stilhed, måne og stjerner, dejligt og pebret, så vi skal have tanket køleskabet op 🙂

Derhjemme har junior vistnok styr på tropperne – der er godt nok noget med en plante hundene har ædt; men det er nuddin’, han insisterer!


‘Fuck you’

Her skulle have været et foto af et Ama’r-gevir med ovenstående lille stykke hverdagspoesi på en ordentligt skur af en svedende, halvnøgen mandsperson, tilsyneladende udført med fængselskuglepen; men…

Jeg var ved at finde kameraet frem, da Overkommandoen venligt; men bestemt drejede os i en anden retning.

Jeg kunne *sagtens* have taget et lille uskyldigt og diskret billede!

Kom til Pattaya – *det* er klasse!


I biografen med The Little People

For nogen noget dyrere billetter prøvede vi biffen på 1ste klasse: Loungeområde med velkomstdrink, buffet og drikkevarer ad libitum og forplejning til selve filmen (karamelpopcorn og Coke Zero, selvfølgelig).

Filmen blev indtaget i den ondeste recliner-plydslænestol, og med et lunt tæppe til de gamle ben (thaiernes biografer er KOLDE!). Det var luksus 🙂

img_0037


They just don’t care

2 stykker sejlgarn, så skal stålbjælken nok blive hvor den er, yessir!
img_0032-1


Film: Inferno

Vi har tradition for at se en masse biograffilm når vi er ude, så det blev også til denne som jeg ellers havde kategoriseret til tømmermandsTV.

Den korte dom: filmen er lang, larmende, sine steder uendeligt forudsigelig og Tom Hanks indtelefonerer endnu en uinspireret præstation.

2 markante facetter ved Inferno:

1. Mareridtsscenerne fra helvede er rasende godt lavet: gys, gru og rædsel galore.

2. Sidse Babett Knudsens skoleengelsk er helt ude på overdrevet underholdende. Så fantastisk hun har været i mange danske film, lige så pinlig er præstationen her – måske er det instruktionen; men det fungerer i hvert fald overhovedet ikke…


Film: Dr. Strange

Well, mere af det samme i superheltegenren – og med endnu en dansker på rollelisten.

Moderat underholdende; men det er ved at blive lidt trættende med Marvels skamløse ridt på heltebestanden. Plothuller man kunne køre en truck gennem, flotte effekter, halvdårligt skuespil og kun halvhjertede forsøg på at bløde det pompøse jesusplot bare en lille smule op.

Mads Mikkelsen er en udmærket skurk; men han lider også under at være med i en lidt åndsvag film.

TømmermandsTV!

Advertisements