Småmuggen…

Oi homie,

Jeg var i biffen til sent mandag og tirsdag og onsdag var jeg i Kbh på arbejde, så den gamle mand havde ikke overskud til at brokke sig.

Det har jeg nu…

Jeg har set en middelgod film og jeg skal ikke se en dårlig film og så blev jeg ydmyget til vores julestævne i fridykning – og nu går det så ud over dig – deal wit’it!


De unge skal ned med nakken

Vi havde som nævnt juleafslutning i fridykning her i ugen; med et ministævne (hvor arrangør Rasmus lærte på den hårde måde, at det første offer for stævnestart er tidsplanen).

Egentlig burde jeg kunne rode oppe i toppen af hierarkiet; men det forudsætter ligesom, at jeg ikke bliver hysterisk og kommer op fra at holde vejret efter meget kort tid – irriteret over, at det ikke lige spiller.

Når man så lægger til, at jeg begik selvmål ved at coache både Mathias og Thomas til meget hæderlige præstationer, sidstnævnte faktisk til lige 2.5 sekunder før alt-for-sent-og-0-points, så var vejen banet for en miserabel aften.

Og så dykkede spaderne også langt – adskillige personlige rekorder i modsætning til middelmådige dyk fra GammelNok.

Summa Summarum: Et forsmædeligt nederlagt og ungdommens isnende vinde blæser nu henover de fede, rynkede gamle rygstykker – mudderfuggers!


Film: Allied

En flot WW2-film om krig, kærlighed, spioner, attentater og bedrag.

Hæderligt spillet af Brad Pitt og Marion Cotillard og med flere passable præstationer i støtterollerne.

Først og fremmest kunne jeg lide filmen for de meget overbevisende genskabelser af 1940’ernes Marrakesh og særligt London og England under blitzen. Cityskapes, biler og flyvemaskiner, tøj, omgangsformer og det hele – det var ligesom at være der selv.

Du kan se filmen alene for den totale nedsænkning i WW2-tiden; men du kan også godt se den for plottet som egentlig lykkes meget godt.

Jeg kom aldrig helt op og ringe; men det gjorde Overkommandoen i den grad og buddy Burt som havde valgt filmen var pænt selvfed over sit valg – så helt ringe er den altså ikke 🙂

link


Film: Arrival – en forudsigelse

Dette er ikke en anmeldelse, for jeg har ikke set filmen.

Til gengæld har jeg læst bogen og jeg kan huske hvordan det gik ‘Interstellar’…

Jeg spår, at på trods af de helt overstrømmende fantastiske anmeldelser – det er helt ude på overdrevet, hvor mange stjerner, hjerter, filmruller og what-not, anmelderne giver filmen – så vil ‘Arrival’ lynhurtigt glide ud i glemslen.

Fordi – bogen er *ornsvag*!

Uden at afsløre plottet, som også i filmen er det helt store klimaks

“I know why they are here!”

, så er historien meget mere en historie som foregår oppe i hovedet på hovedpersonen, kombineret med en gang metafysisk gylle om kausalitet, end det er en scifi-historie.

Filmen vil uden tvivl have flotte scener, bjergtagende panoramaer over besøget ‘udefra’, cliffhanger moments galore, drama, kærlighed og følelser (altså præcis ligesom Interstellar); men den vil for scifi-elskere stå tilbage som ‘meh, var det dèt?’ og ‘følehovederne har stjålet science fiction 😦 ‘.

Det kan være jeg bare er en sur gammel mand; man lad os nu se…

link


Hvem har sovet i min seng?

…sagde den store Bjørn – eller i dette tilfælde Datter.

Det er Datters nyredte seng der har 2 besynderlige fordybninger, svarende til en lille møghund…
img_20161208_063241

Who, me???
Who, me???

allied_film

Advertisements