08.11.11 – Erasure igen!, ‘The American Dream’, Det Fine Stel, lidt filosofi, Endnu en thai-ø på vej ned

Erasure, Falkonerteatret mandag 7. november 2011


Erasure – for 8’de gang

Biiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiiip! Øj, de spillede HØJT!

Erasure, Falkonerteatret mandag 7. november 2011
Gammelt og nyt, tordnende højt, fuldt hus, gode pladser, drinks, singalong (well, ‘skråle-along’, but who’s counting), Andy i lejlighedsvis bar kas’ og effin’ god stemning.

Bandet er Vince på computer der trykker PLAY og så Andy der, med sin nylige operatræning, kan synge igennem, højt og lavt, så marven siver ud af knoglerne. Det er dåsemusik tilsat vokal – og det rykker helt vildt🙂


‘The American Dream’

Vidste du, at den berømte ‘The American Dream’ faktisk ikke kun handler om det enkelte menneskes mulighed (og ansvar?) for at nå til tops?Den fulde ordlyd kommer fra historikeren James Truslow Adams, som i sin bog ‘The Epic of America’ i 1931 skrev:

…that dream of a land in which life should be better and richer and fuller for everyone, with opportunity for each according to ability or achievement.

It is a difficult dream for the European upper classes to interpret adequately, and too many of us ourselves have grown weary and mistrustful of it.

It is not a dream of motor cars and high wages merely, but a dream of social order in which each man and each woman shall be able to attain to the fullest stature of which they are innately capable, and be recognized by others for what they are, regardless of the fortuitous circumstances of birth or position.”

Det er jo faktisk noget lidt andet, og mere, end ‘dog eat dog’ og ‘survival of the fittest’ som det nogen gange ser ud til, at udarte i derovre…

http://en.wikipedia.org/wiki/James_Truslow_Adams


Jeg forstår det ikke

Her prøver jeg at uddanne masserne – der er både politik, astronomi, internationale relationer og alt muligt. Og hvad blev mine udgydelser bla. søgt ud på i går, mandag? Jo:

cult, anoreksi, grimme dyr, regler for friplads for enlige med kæreste, gamle mænd i sauna

Jeg forstår det ikke… 🙂


Det Fine Stel

I Matador er ‘Det Fine Stel’ dèt der kun kommer frem ved ganske særlige lejligheder. Sådan et har vi også:; men hjemme hos os er Det Fine Stel lavet af det pureste plastic med grønne blomster-ting på.

Ikke ret fint; men det kommer aldrig frem fordi jeg ikke må hælde det i opper’n, og så er der ingen der gider vaske det op, så…

Måske bliver det penge værd engang?

Jeg lærer *aldrig* at forstå kvinder…


Eksistensialistisk nihilist

Iz moi🙂

Helt helt kort – det betyder sådan cirka, at man ikke mener der er noget overordnet eller ophøjet formål eller mening med livet, mennesket eller noget.

Og den logiske konsekvens: Du er her kun èn gang, så få det bedste ud af det for dig og dine mens du kan!

(og hvis du er et ordenligt menneske, betyder det, at opføre sig ordenligt og gøre mod andre stort set som de skal gøre mod dig).

(Jeg ved godt jeg begår vold mod de eksakte definitioner – man kunne godt argumentere, at jeg faktisk mestendels er eksistensialist i Kierkegaardsk forstand; men når nu jeg også er indædt modstander af nogen som helst ide om ‘mening med livet’, intelligent design’ og gudetro, så passer ‘nihilist’ også – så dèr!)

http://da.wikipedia.org/wiki/Nihilisme


Endnu et thai-paradis på vej ud over kanten?

Koh Tao er, som en del andre thailandske destinationer, ved at blive overmandet af en kombination af for mange turister, for dårlig infrastruktur, manglende lokalplaner og forurening.

Koh Tao ligger nord for Koh Samui som mange danskere kender. Koh Samui er efterhånden ved at være overrendt og ‘turistet’, selv om det godt *kan* lade sig gøre, at finde ‘bounty-paradiset‘ dèr også. Og nu er masseturisme-problemerne altså ved at brede sig op nordpå også…

Vi havde ungerne med på Koh Nan Yang, en lillebitte dykke-/snorkle-paradisø lige nord for Koh Tao i 2008.

Koh Nan Yang (lige nord for Koh Tao)
Det er en balancegang, dèt der med turisme. Vi vil gerne allesammen ud dèr hvor ingen har været før; men vi trækker jo hele ‘civilisationen’ med os – og når de områder vi gerne vil besøge, typisk er fattige og relativt dårligt styrede, er der meget stor risiko for overudnyttelse.

Måden Koh Nan Yang styrer det på er helt banal. Der er kun plads til 1 resort, og det er piv-dyrt – så er risikoen for masse-udnyttelse osv. lidt mindre🙂

http://politiken.dk/turengaartil/rejsenyt/klima/ECE1432422/thailandsk-dykkerparadis-er-i-turist-problemer/


W&M: Mona Lisa


Steven K Amos – Live At The Apollo Part 1

Jeg kendte ikke ham her, før i går – tag et lyt, han er sjov!🙂

link

03.11.11 – Israel vs. Iran eller Verden vs. Iran?, Erasure på mandag!, Kvinden klar på 27min?

Det kan også blive for meget...

Ret seriøst i dag, så jeg var nød til også at skrive lidt om kvinder – undskyld!


Er IDF på vej på vingerne med retning mod Teheran?

De sidste dage har der i Israel lydt højere og højere røster om nødvendigheden af, at der skrides ind overfor Irans atomprogram. Det er naturligvis et scenarie der har ligget planer for hele tiden; men for nylig blev debatten løftet ud i offentligheden i Isral, hvor den øverste politiske ledelse nu åbent lægger op til debat om hvad man skal gøre, ‘hvis nu…’.

Dertil har Israel de sidste dage testet et nyt langtrækkende ballistisk missil og luftvåbnet har øvet langdistance bombetogter.

En vigtig dato er 8. november (på tirsdag) hvor IAEA (International Atomic Energy Agency) frigiver en rapport om Irans atomprogram, herunder naturligvis også programmets mulige militære anvendelse. IAEAs rapport vil have afgørende indflydelse på Israels planer.

Israel forsøger med den øgede aktivitet, at lægge maksimalt pres på IAEA (og FN) for at få en klar og konsekvent international politik ift. Iran. I vestlige efterretningstjenester er der enighed om, at Iran kan bruge sit atomprogram militært; men politisk er der ingen form for enighed om hvordan man definitivt skal forhindre Ahmadjinejad i at få The Bomb.

Har verden råd til, at han får 'The Bomb'?
Israel prøver dermed at rykke det internationale samfund ud af sin kujonagtige kryben bagved USA og Israel. Uden en klar international politik, inklusive meget mærkbare sanktioner og isolation af Iran, kan atomplanerne ikke forhindres – og når først Iran *har* The Bomb, er det for sent.

Derfor er det, indtil det internationale samfund evner at tage sig sammen, op til USA og (primært) Israel, at gøre noget ved problemet.

Mest sandsynligt: Så må Israel *igen* selv gøre det nødvendige...
Mit gæt: Israel bliver nød til at agere militært. Det internationale samfund, og FN i særdeleshed, har aldrig udvist nogen form for handlekraft og konsekvens i mellemøsten – og slet ikke til Israels fordel. Og bagefter vil de evigt-retfærdige falde over Israel og tale om folkemord og overfaldskrig; men hvad skal Israel ellers gøre? Vente på FN? Nej, vel…

Israels dilemma:

  • Gør ingenting og Iran får The Bomb og Israels eksistens er lige pludselig i reel fare
  • Gør noget og red landet; men få resten af verden (minus de ganske få Righteous Nations) på nakken?


Erasure på mandag!

Jo, det er rigtigt – de kommer igen!

Erasure
På mandag rykker Vince Clarke og Andy Bell Falkonerteatret omkuld – igen!

De to bedagede 80’er-runkedorer vil vanen tro levere et show med rig lejlighed til skråle-med, lidt melankoli, høj energi, skønsang og masser og masser af hits. Og lidt nyt som f.eks. sangen nedenfor.

Og neeeej, pomfrit – der er for længst udsolgt, Det er for sent, du var for langsom og du misser ud på Noget Stort.

Skal derover m. brødrene og en kammerat – det bliver stort!

link


Kvinder bliver klar på 27 minutter?

Artikel om kvinders morgentoilette har gjort op, at det i gennemsnit tager 27 minutter på en normal hverdag, at

  • vælge tøj
  • ordne hår
  • lægge make-up

For det første: skal trunten ikke også i bad? Så kan du roligt lægge 15-20 minutter oveni…

Det kan også blive for meget...
For det andet: Samme liste; men for en mand
  • det der ligger øverst
  • næh
  • glem det

– i alt 23.5 sekunder.

Vi er ikke bare 2 køn – vi er simpelt hen 2 forskellige racer 🙂

http://www.fri.dk/velvaere/kvinder-klar-paa-27-minutter


W&M: Myg i helvede


“Last Comic Standing and My Mom” – Gabriel Iglesias

link

29.07.11 – pleje for hende og ham, elbiler – naah?, hockeykongen igen, tilgiv alt! ???, du kom for sent!, japanske film, Blancmange og Erasure

Yeahhhh!


Pleje – det er 2 forskellige ting for mænd og kvinder…

En kvinde skal, for at holde det værste forfald (i hvert fald i hendes egen optik) fra døren:

  • Spise kosttilskud: vitamin A, C og E
  • spise mange frugter, grønsager
  • drikke meget grøn te
  • spise sojaprodukter
  • drikke masser af vand
  • bruge solcreme (min. faktor 30)
  • exfoliere (det betyder vist nok at skrubbe helt vildt hårdt så det yderste hudlag raspes af – eller også behandle huden med stoffer der opløser huden som så kan gnubbes af)
  • bruge anti-age maske (betyder at smøre kadaveret ind i salve/creme
  • bruge fugtgivende maske (det samme, bare mere smattet)
  • smøre sig ind i creme om natten (du kender godt det der billede af det grønne monster med agurkeøjene…)
  • smøre huden ind i olie
  • bruge håndcreme
  • bruge gummihandsker når der gøres rent
  • lejlighedsvist smøre hænderne ind i en blanding af smør, bivoks og soja
  • bruge handsker når det er koldt
  • huske at bruge ‘filler’ for at fylde rynker i ansigt og på hænder og hals ud
  • fjerne brune pletter og pigmentforandringer med laser
  • spise sundt
  • dyrke motion
  • fjerne ‘blå ben’ med injektion af særlige væsker
  • skrubbe fødder efter hvert bad
  • bruge fodcreme (gerne en ‘hælcreme’, en ‘hælcreme’ – vorherre bevar’s)


En mand skal bare barbere sig en gang imellem og så lade naturen gå sin gang.

Mænd er jo som vin, bliver bare bedre og bedre med tiden. Kvinder er tilsyneladende (i hvert fald hvis man ser på hvad de udsætter sig for, for ikke at se ‘gamle’ ud) som mælk – de bliver hurtigt sure og får klumper som tiden går…

Sådan er goderne så ulige fordelt.

Ikke at jeg brokker mig over at dame-menneskerne gør noget ud af sig selv; men det er *godt* nok meget tid de bruger på at forhindre det uafvendelige…

http://www.alive.dk/Nyheder/Skon/2011-30-ung-fra-top-til-taaa.aspx


Elbiler: Politikerne vs. virkeligheden

En sammentælling af hvor mange el-biler alle regeringer forventer i alt i 2020 lyder på 7mio.

Hvis man spørger elbil-fabrikanterne, som må antages at have en ret god fornemmelse for hvad der er ret, rimeligt og sandsynligt, hvor mange elbiler de regner med at skulle producere frem til år 2020, er tallet 1.4mio.

Elbil
Der er langt fra 1.4 mio til 7 mio; men som Venstres klima- og energiordfører siger:
»Det er en udfordring at få elbilerne ind på markedet, men vi har gjort et helhjertet forsøg på at skabe et dansk marked for elbiler…”

Nå; men – hvis politikerne har gjort ‘et helhjertet forsøg’, så er dèt sikkert i orden…

Eller hvad?

http://ing.dk/artikel/120853-politikerne-forventer-langt-flere-elbiler-end-producenterne


Hockeykongen kom, så og ...

…så kørte han GRFTEDME dem alle sammen over! Topscorer med 5 kasser og en over-middel præstation i målet.

Til gengæld blev jeg så træt (tror jeg gik sukkerkold), at jeg tog direkte hjem for at få fyldt energi på tanken i stedet for, som vanligt, at tage ind og få en bid mens vi diskuterer kampen og lyver vildt om egne bedrifter.


Der er ingen grund til at antage at udviklingen ikke bare fortsætter...


Jeg lærer aldrig at forstå…

…det der princip med at elske sin næste, *uanset* hvad…

I 2001 gik en racist amok i USA og myrdede 2 mørklødede mænd som ‘hævn’ for 9/11. Han angreb og skød også Rais Bhuiyan, en bengalesisk tankpasser. Rais blev skudt i hovedet; men overlevede.

Rais, som er muslim, har siden forsøgt at redde morderen fra den idømte dødsstraf. Som Rais siger

»Jeg nåede frem til, at Mark mere end nogen anden fortjente, at jeg gjorde noget for at hjælpe ham, fordi jeg har en direkte forbindelse til ham som hans offer«, siger Rais Bhuiyan

Se, dèt fatter jeg ganske simpelt hen ikke. Jeg anerkender som et faktum, at mange mennesker bekender sig til en etik (og en tro) der gør, at de – i hvert fald i princippet – stort set vil bestræbe sig på at tilgive hvad-som-helst.

Men jeg forstår det ikke…

http://politiken.dk/udland/ECE1341321/offer-gaar-i-forboen-for-sin-doedsdoemte-gerningsmand/

Det nyttede ikke noget, de henrettede ham alligevel: http://www.dallasnews.com/news/community-news/mesquite/headlines/20110720-dallas-man-condemned-to-die-for-post-911-rampage-seeks-stay-of-execution.ece


Du kom for sent – surt!

Du har helt sikkert overvejet hvornår du skulle købe dine billetter til Erasures næste koncert i København (til november); men det er for sent.

Som de (og vi andre) så ud engang
Og vi andre har også tabt håret og er blevet lidt småfede...

Billetterne gik til salg i starten af juli og var væk på under en uge – surt pomfrit!

Brødrene (alle 3 denne gang) og jeg tager læderbukserne og netundertrøjen på igen – vi er klar!


Hjælp de ældre


Film: Space Battleship Yamato

Da vi så film sidste weekend, var der jo 2 piv-ringe og en god. Den go’e var The Limey, den anden møgfilm var Priest og den sidste øje-bæ var den her: Space Battleship Yamato, en japansk filmatisering af en scifi anime (tegneserie).

Uden at gå alt for meget i detaljer, så er japansk og europæisk filmsmag ikke det samme. I mine øjne er japanske film ofte (og denne i særdeleshed) for svulstige og stive. En sær blanding af Sergio Leones ‘to mand ser tavst på hinanden med stålgrå øjne, mens de forbereder sig på at dø’ og så hjærte-rimer-på-smææærte skrigeskinke-føleporno.

Jeg ved godt ovenstående måske ikke er det smukkest formulerede tekst jeg nogensinde har begået; men hvis nu bare du tager med hjem, at japanske film generelt er noget underligt noget, ok?

Rotten Tomatoes: Ingen seriøs rating endnu – måske fordi filmen er så åndsvag, at ingen rigtigt kan få sig til at gå ind i biffen for at se den?

link


W&M: Operavækning


Blancmange: Waves

I fortsættelse af gårsdagens video med Blancmange’s cover af et ABBA-hit, kommer her en af deres egne. Nok deres største hit, og i hvert fald en af mine favoritter.

Enjoy🙂

link


Hvordan sku’ man ku’ la’ vær’ med at komme i godt humør?

Erasure – Victim of Love

link

Ha’ nu en go’ weekend! 🙂

13.07.11 – Rigtige mænd og en tøs, rumkapløb: made in Taiwan, politik downunder, The show must go on, Over the Rainbow x 2


OK, han vinder og jeg er en tøs…

Den anden dag brugte jeg en minimal skramme til at prale overfor ungerne. Den skramme blegner ligesom i sammenligning med hvad ham her Tour-rytteren kunne fremvise i søndags. http://ekstrabladet.dk/sport/tour-de-france/article1584755.ece


Rumkapløb – Made in Taiwan

Amerikanerne skal til at have fragtet deres sager op med russernes raketter, nu hvor rumfærgen har fløjet sin sidste mission. USA, Europa, Russerne og Kina (også Indien; men i småtingsafdelingen) arbejder med rumfart, og det diskuteres ivrigt hvor meget samarbejde man skal have.

Samarbejde giver hurtigere resultater; men kan man stole på hinanden (oversat: ‘kan nogen stole på kineserne?’).

Spændende artikel med lidt tal om budgetter og ambitioner som fik mig til at tænke på en scene fra Armageddon “…it’s all made in Taiwan!…” 🙂 (se fra ca. 45sek).

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/rumkaplob-skudt-i-gang

link


The show must go on

Som han siger:

“I was on a good pass till about 800 feet out when the front clip took off the car. All I saw was tires and motor but knew it was on a good pass so I rode it out.”

link


Arktisk havbund, McMurdoSound


So true...


Politik downunder – lige ud af posen

Politik i Australien er en smule mere bramfri end vi er vant til på vore breddegrader🙂

  • “collective nervous breakdowns”
  • …accused of Attention Deficit Disorder
  • “brain-damaged”
  • om global opvarmning: “Absolute crap”
  • “shit happens”
  • “arse-licker”
  • “bums”
  • “flat-lining”

Dansk politik ville utvivlsomt blive mere underholdende; men det holder nok ikke i længden ikke at føre en nogenlunde urban tone…

http://www.bbc.co.uk/news/world-asia-pacific-13994123


Over the rainbow x 2

Først originalen:

absolut kræs at lytte til!
link

Og så en lidt mere ‘kontemporær’ udgave🙂

link

11.07.11 – FN: Israels blokade af Gaza er OK, redningsaktion, gammelt snavs, grand entrance – so gay


Israel har ret til at blokere Gaza, og ret til at stoppe ‘hjælpe-konvojen’

Kan du huske sagen sidste år, da Israel stoppede en ‘nødhjælpskonvoj’ af skibe på vej til Gaza, hvorunder et antal aktivister døde, da de angreb israelske kommandosoldater? Tyrkiet hjemkaldte sin ambassadør i Israel i protest over de døde tyrkiske statsborgere og forlangte en officiel undskyldning fra Israel.

Gaza-flotillen 2010

Nu konkluderer lækkede papirer fra FNs undersøgelseskommision, at Israel for det første har ret til at blokere Gaza, og også til at stoppe forsøg på, at bryde denne blokade. En begmand til Tyrkiet. Godt nok bliver der udtrykt kritik af magtanvendelsen fra Israels side; men Israel bliver ikke opfordret til at undskylde, kun beklage tabet af liv. Oven i købet bliver Tyrkiet kritiseret for at have samarbejdet med den islamistiske organisation IHH om aktionen.

(Tyrkiet har i øvrigt trukket sig fra dette års ‘Gazaflotille’).

Israel har også ret en gang imellem!

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/middleeast/israel/8623491/Israel-sea-blockade-of-Gaza-legal-but-attack-on-Mavi-Marmara-was-excessive.html

Partsindlæg fra tidligere Israelsk efterretningsofficer


Redningsaktion

Vi (Overkommandoen og jeg, Kirstine og et vennepar) var ude at gå den anden aften, da en ældre mand skvattede ned af en skrænt, slog en kolbøtte og stoppede da han ramte en stensætning 5-7 meter nede.

Møgbillede; men der er en 5-7 meter ned, og det mørke er en stensætning på ca. ½m's højde
Vi var ganske tæt på, da mandens kone råbte på hjælp. Vi galopperede over og ud over kanten det gik, fik fat i gammelfar – som i øvrigt ikke var kommet noget til – og fik ham bugseret op af bakken igen. Mandens søn hjalp også, så alt i alt var vi 3 mænd, en meget hurtigt-talende kone, en næsten-tavs svigerdatter og 2 (vores) koner til stede – no worries. Jeg fik en rift i knolden, som jeg pralede med overfor ungerne bagefter – if you got it, flaunt it!🙂
Memo to self: flyt ikke tjørnebuske med hovedet!
Men den stakkels mand – som sagt, var der ikke sket noget alvorligt med ham, han var klar i blikket, havde kontrol over sig selv, ingen synlige skader og kunne svare klart på spørgsmål – men jeg tror ikke hans kone ville lade ham slippe af krogen lige med det samme. 🙂


Fik du alle nuancerne i sidste uges edder, forgift og galde med?

Mandag 04.07.2011

Tirsdag 05.07.2011

Onsdag 06.07.2011

Torsdag 07.07.2011

Fredag 08.07.2011


…og forrige uge:

Mandag 27.06.2011

Tirsdag 28.06.2011

Onsdag 29.06.2011

Torsdag 30.06.2011

Fredag 01.07.2011


Paris by night


Undskyld - det er dårlig smag - og så lige op til premieren...


Grand entrance – so gay

Erasure i -92 under turneen “The Tank, The Swan and the Ballon”. Fra ca. 1:20 kommer Andy glidende ind på scenen i en stor svane på hjul, smagfuldt klædt i en kæmpe fjerboa – det bliver næsten ikke større…

Nåh, jo – jeg var selvfølgelig med🙂

05.07.11 – Alder: 410 år!, slagtning i NL – vågen eller bedøvet?, bog: The Perfect Storm, Vince Clarke on vocals!


Gammel historie om alder

Verdens længstlevende dyr: en molboøsters på 410 år!

Molboøsters, op til 410 år!
Et væsen født ca. år 1600 har overlevet Chr IV, Rundetårn, Napoleon, Rennaisancen, verdenskrigene, den industrielle revolution, rumalderen osv.

410 år!

http://news.bbc.co.uk/2/hi/science/nature/7066389.stm


Slagtning: Bedøvet eller vågen?

Underhuset i Holland har vedtaget en lov der siger, at alle dyr der skal slagtes, skal bedøves først. Loven er uden undtagelser, og derfor er de jødiske og muslimske trossamfund gået sammen i en protest (jødisk og muslimsk tradition påbyder, at slagtningen gennemføres ved at årelade dyret, mens det er vågent og bevidst).

Underhuset (loven er ikke endeligt vedtaget – Overhuset skal også stemme for) har givet de religiøse samfund 1 år til at bevise, at dyr der slagtes ‘traditionelt’ ikke føler mere smerte, end dyr der bedøves først. Det regnes ikke for sandsynligt, at et sådan bevis kan produceres.

Hmmm, jeg ved ikke… På den ene side må dyrene ikke lide mere end allerhøjst nødvendigt – enig dèr. Men på den anden side: er dyret bevidst om, at det dør, når det ‘blot’ føler en kort smerte ved halsen og så besvimer pga. blodmangel?

Lidt selv-analyse vil nok vise, at det jeg har det største problem med, er, at religiøse tosserier er en del af selve slagtningen. Selv om den ene form for slagtning ikke var mindre eller mere smertefuld end den anden, ville jeg derfor stadig være tilbøjelig til at vælge ‘bedøvelsesmetoden’.

http://www.bbc.co.uk/go/rss/int/news/-/news/world-europe-13947163


Bog: Sebastian Junger – The Perfect Storm

Jeg har lige læst den her – rasende god beskrivelse af fiskermiljøet helt oppe nordøst på i USA (det samme miljø som krabbefiskerne i TV (Discovery osv.) kommer fra). En helt anden verden af 4-5 ugers togter under ekstremt ubekvemme og ofte livsfarlige forhold, afbrudt af landlov i 1 uge for fuld skrald med fest og ballade.

The Perfect Storm
En spændende indføring i de vejrfænomener og -systemer der gør sig gældende ude på de gode fiske-farvande, og en neglebidende spændende beskrivelse af de forhold der bliver til ‘Den Perfekte Storm’, hvorunder fiskerbåden, Andrea Gail, hovedpersonen i filmen af samme navn, går ned.

Bogen er ikke fiktion; men baseret på interviews med de lokale og togter med skipperne (ligesom Junger’s helt fantastiske skildring af en US kampgruppes oplevelser i Afghanistan, War, hvor forfatteren er med i felten i næsten et år!).

Et uddrag:

One longline fisherman, a Gloucester local named Chris, was almost lost in such a situation. The boat he was on was running downsea when she tok “one wicked sea from hell.” The stern lifted, the bow dropped, and they started surfing down the face of the wave. When they got to the bottom there was nowhere to go but down, and the crest of the breaking wave drove them like a piling. Chris looked out the porthole, and all he could see was black.

If you look out the porthole and see whitewater, you’re still near the surface and relatively safe. If you see greenwater, at least you’re in the body of the wave. If you see blackwater, you’re a submarine. “I felt the boat come to a complete stop,” says Chris. “I thought, ‘My God we’re goin’ down.’ We hung there a moment and then the buoyancy caught and it was as if she’d been thrown into reverse. We plowed right back out the way we came.”

http://www.amazon.com/Perfect-Storm-True-Story-Against/dp/B001FOR670/ref=ntt_at_ep_dpt_2


Mindedag for bombning af Rotterdam i 1940


Vince Clarke on vocals

Erasures musikalske bagmand, Vince Clarke, har en af musikindustriens mest spartanske scenepersona’er. Som regel står han stiv som en støtte bag sin elektronik, mens Andy Bell koketterer, svanser, vrikker og vrider sig gennem sangene.

Men en gang imellem sker det – måske Vince lige siger ‘Hello’, eller nikker når Andy præsenterer ham – og publikum går absolut bananas.

Og så det her – det eneste eksempel jeg lige kan komme på – måske det er sket andre gange; men i hvert fald – det her er noget så sjældent som ‘Vince Clarke on vocals’!!! Det er sangen Rapture (en coverversion af et gammelt Blondie-hit), hvor Vince griber telefonen og ‘synger’ – enjoy 🙂

Du får 2 versioner: En Youtubevideo nederst (en eller anden koncert) og så en mp3 fra en koncert jeg selv var med til i London for nogle år siden. Koncerten fandt sted i Carling Apollo Hammersmith for et udsolgt hus (5000 fans), og nummeret starter med, at næsten alle 5000 begynder at synge og får Andy med på lidt acapella, før selve ‘Rapture’ starter. (Vince går ‘på’ fra ca. 3min40seks)

29.06.11 – et one night stand, ‘sommerdum’?, en dyr stump, afgifts-selvforsvar, Mickey&Minnie i uføre


Et herligt one night stand

Havde et meget fornøjet gensyn (for 5-6’te gang, tror jeg) i aftes med Erasure.

Vince Clark og Andy Bell, Erasure
Andy Bell, Erasure

80’er synth-pop hvor hjærte rimer på smærte og energien er høj – det er skønt!

Operaen var fyldt til sidste plads🙂
Operaen i Kbh var totalt udsolgt, med de fleste publikummer oppe i årene, ligesom os (ældste og yngste bror og undertegnede), dvs. de var teenagere eller lige over i sen-firserne, da Erasure bragede gennem lydmuren.

Vince&Andy spillede 1h35m, og tiden fløj afsted. Totalt god respons fra publikum og nydelig kokketeren fra Andy, som dog ikke gjorde i udstyr såsom fjerboa, læder hotpants eller bar kasse i aftes. Han beholdt tøjet på; men lavede nogen af sine danse trin (he can’t dance worth a s…), til gigantisk applaus fra publikum.

Næstsidste nummer, Respect, rykkede næsten taget af Operaen. Vi havde pladser på 1. balkon helt frem mod scenen, og til tider var lydtrykket fra publikum: sang, piften, trampen og klappen – lige så højt som musikken🙂

Crummy pic; men det er Andy Bell der foredrager Erasures Evangelium!
I forhold til de tidligere gange vi har hørt Erasure, har Andy for nylig medvirket i en slags ‘Vild med Opera’ på britisk fjernsyn. Så nu hvor han har fået en del operatræning og man så tilsætter dèn evne til Erasure-pop, får man en fuldstændigt fantastisk klar, imposant og imponerende lyd ud af det – konge!

Hvis de gamle gamle drenge kommer hertil igen, er vi med!


Og så undrer…

…politikerne sig over, at jeg gerne kører de 300+ km fra Aalborg til grænsen for at købe sodavand?

Så hellere en tur til grænsen...
Det kan godt være, at det helt nøgterne regnestykke (dèt der inkluderer slid på bilen osv.) viser, at det ikke kan betale sig i kroner og øre, at købe billigt ind i Tyskland; men de glemmer den anden halvdel af regnestykket: Jeg føler ikke jeg bliver butfxxxxx af afgifts- og skattetryks-verdensrekordindehavernationen Danmark.

I den her sag slår jeg følge med sjusker(ikke fusker)-Helle og gør oprør mod afgiftsvanviddet!


‘Sommerdum’?

Børn der ikke bliver stimuleret på øverste etage i sommerferien, dukker lidt dummere op til 1. skoledag, end da de tog afsted på ferie. Hjernen skal holdes i gang og trænes, og specielt skal den ‘hårde’ intelligens (den matematiske) motioneres.

Jeg læste artiklen i Ingeniøren for et par dage siden, og besluttede, at ungerne i hvert fald bare een gang i sommer, skulle have lidt bredspektret input.

Så til frokost i forgårs kom vi rundt om bla.:

  • dyrlægepraktik,
  • kastration af grise og køer,
  • spisning af rå indvolde,
  • eunukker,
  • kastratsangere,
  • haremmer,
  • luftfartskommisionen,
  • flyhavarier,
  • valgperioder,
  • senatet og kongressen i USA,
  • Israel,
  • IDF,
  • Hamas,
  • Fatah,
  • Den Besatte Vestbred/Palæstina,
  • Istanbul,
  • Tyrkiet,
  • våben og selvforsvar,
  • utroskab,
  • frit fald uden faldskærm,
  • privatliv,
  • paparazzi og
  • magtfulde mænd.

Og til forskel fra tidligere, hvor Onkel Far foredrog teksten på medbragt tavle i ‘Fars Sorte Skole’, så tog vi det bare som alm. hyggesnak over bordet – de brokkede sig næsten ikke!

http://ing.dk/artikel/120312-boern-fra-fattige-hjem-bliver-dummere-i-sommerferien


2.800 bobs pga. store overarme

Jeg vred en bolt over, da jeg skiftede fra vinterdæk her i foråret. No biggie, indtil værkstedet ikke kunne få den knækkede stump ud af gevindet.

1 knækket bolt: 2.800 bobs!
Så skal der pludselig en ny ‘spindel’ og andre spændende og eksotiske stumper til, og så koster den knækkede bolt pludselig 2.800 bobs.

Arh, fxxx!


Der skal nogen gange ikke så meget til

“…Spread the message, we have to cut the tongues of those who defame our faith…”

Opstandelsen skyldes et billede af Mickey&Minnie i islamistisk fuldskæg og niqab, og *det* gør man jo selvfølgelig ikke ustraffet.

Religionsbespottelse !!!
Så den ægyptiske forretningsmand som kort postede dette billede på sin Twitterprofil, fordi han mener radikale muslimer i det omskiftelige Ægypten måske vil tvinge landet i en forkert retning – får nu læst og påskrevet, og bliver anklaget for allehånde krænkelser af den sarte muslimskeislamistiske selvfølelse.

Jeez…

http://www.jihadwatch.org/2011/06/-bearded-mickey-mouse-cartoon.html